Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

den og flyttes endda videre herfra til at blive et konfliktpunkt, der centrerer sig om en enkelt person.Særligt Jyllands-Postens københavnertillæg JP-København og Berlingske Tidende forfølger en sagom, hvorvidt Københavns Skoleborgmester Per Bregengaard fra Enhedslisten har misbrugt sin stillingog kommunens brevpapir på at opfordre skolelærerne til at diskuterer krigen med skoleeleverne.Aviserne citerer Bregengaard for følgende udtalelse om krigen, som er anledningen til såvelavisernes som politisk kritik af pressemeddelelsen: »11. september er nu fulgt af et nyt hævntogt,som også rammer uskyldige mennesker og får hadet til at vokse i danske skolegårde. Trods globalmodstand, trods FN-våbeninspektionens anbefalinger, trods manglende opbakning fra FN valgteBush, Blair & Fogh alligevel at bombe Irak, « # 575 (Jyllands-Posten, 2003/03/21) & # 112 (BerlingskeTidende, 2003/03/21).Endvidere bringes et tilsvarende konfliktpunkt frem, som centrer sig om, hvorvidt skoleelever måtage fri fra skole for at gå til demonstrationer og hvorvidt lærerne må opfordre hertil. Endnu enganger det Bregengaard og det københavnske skolevæsen, der står for skud, men i netop denne sag finderjournalistikken frem til en replik fra højest politiske niveau, idet undervisningsministeren udtalersig imod, at skoleeleverne bruger skoletiden til politisk arbejde # 687 (Jyllands-Posten,2003/03/25).Overordnet set har man svært ved at genfinde demonstrationernes egen selvudråbte konflikt medregeringen, men derimod finder journalistikken en række andre konfliktpunkter frem, som beskriverdemonstranternes adfærd overfor samfundets normer og dets vogtere.SensationI analysen af hvilke sensationshenvisninger, der medvirker til at fremhæve betydningen ved dennenyhedsstreng, så er det i høj grad sammenfaldende med væsentligheds- og konflikthenvisninger tilde elementer ved demonstrationen, der tiltrækker særlig opmærksomhed så som hærværk, voldeligeadfærd og ikke mindst anholdelser af demonstranter. Antallet af demonstranter synes hverken atvære sensationelt stort eller lille, men konstateres blot som et beskrivende træk på ligne med beskrivelseraf, hvor demonstrationen foregik. Derimod synes antallet af anholdte demonstranter at havesensationspotentiale og fremhæves i rubrikker og manchetter – særligt efter den store aktion påHolmen, hvor 58 blev anholdt.IdentifikationLangt stærkere synes dog brugen af identifikationshenvisninger i denne nyhedsstreng. Dette kan påsin vis ses som måder, hvorpå krigen og konflikten om denne gøres langt mere nærværende ved atbeskrive almindelige menneskers deltagelse i demonstrationer i de store danske byer.223