Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

På såvel det refererende og det kommenterende niveau beskrives nyhedsstrengen om den internationalepolitik indenfor sfæren af de legitime modsætninger. Dette ses først og fremmest ved, at det iovervejende grad er anerkendte politiske aktører så som statsledere, der på vegne af deres respektivenationers borgere udtaler sig på statens vegne. Hvorvidt statslederen, som repræsentant for statenså er i overensstemmelse med flertallet af borgerne, er i denne sammenhæng af mindre betydning.At det om den britiske premiereminister Tony Blair f.eks. beskrives, hvorledes han har svære kampeat kæmpe med krigsmodstanderne i befolkningen og ikke mindst sit eget Labour-parti gør ikke,at han journalistisk set beskrives som en mindre legitim statsleder.Endvidere er arenaen (i det omfang den kan stedfæstes) for nyhedsstrengen velkendte fora for legitimepolitiske meningsudveklinger så som FN, EU, nationale parlamenter og de respektive statslederesofficielle pressemøder.Endelig er også et tredje forhold med til at placere nyhedsstrengen inden for den journalistiske opfattelseaf legitime modsætninger, nemlig nyhedsstrengens placering af de centrale konfliktpunkter.Den række af konfliktpunkter, som udfoldes udfra det overordnede konfliktpunkt om hvorvidt deenkelte nationer var for eller imod krig mod Irak, følger i store linier de konfliktpunkter som deinternationale politiske aktører selv fremhæver. Når eksempelvis den franske præsident udtaler sigom de store interne uenigheder om Irak-spørgsmålet, så er det i høj grad også den konfliktlinie, derforfølges i journalistikken.Hvis man leder efter hvilke selvstændige spørgsmål eller historier som den analyserende journalistikkommer frem med, så er det også i hovedsagen i tråd med de konfliktpunkter, som den internationalepolitik selv udstikker. En meget stor del af de analyserende elementer indenfor denne nyhedsstrengtager ligesom den refererende journalistik udgangspunkt i de af de internationale aktørerudtalte konfliktpunkter og søger at sætte dem i en historisk sammenhæng (svingende mellem et pardage til flere årtier) eller at afkode de enkelte aktører eller nationers bagvedliggende motiver ogskjulte dagsordener. F. eks tager Information spørgsmålet om de amerikanske olieinteresser i Irakop i en baggrundsanalyse og diskuterer herunder centrale amerikanske ministres personlige interesseri olieindustrien. … Bush's nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, som siden 1993 harhaft en olietanker opkaldt efter sig # 969 (Information, 2003/03/21).Men de steder, hvor man mest tydeligt finder eksempler på, at journalistikken fravælger de officiellepolitiske konfliktpunkter til fordel for helt andre forklaringer og udpegning af mere styrende interessekonflikterer i overvejende grad i den kommenterende journalistik.Det er i ledere og kommentarer at eksempelvis Frankrig hænges ud som værende styret af skumlemotiver og i færd med en udenrigspolitisk strategi, der beskrives som fransk magtspil, der alligevelkun har franske interesser som eneste ambition # 510 (Jyllands-Posten, 2003/03/19). Ligeledes er171