Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Kapitel 9: Analyse af nyhedsstreng nr.3Nyhedsstreng om krigsmodstandenI indledningen til nyhedsstreng 2 argumenterede jeg for analytisk set at holde de parlamentariskedebatter og de folkelige protester adskilt, da jeg kunne iagttage store forskelle imellem dem, selvomman med ligeså stor ret kunne mene, at både debatter i folketingssalen på Christiansborg og de politiskeprotester på Christiansborg Slotsplads begge er at betragte som politiske ytringer om sammesag. Når jeg analyserer dem særskilt er det i første omgang af to grunde. For det første er de folkeligeprotester beskrevet som en helt anden slags begivenhed med ganske andre typer af aktører, somudspiller sig på væsentlig forskellig arena, for det andet forholder journalistikken sig grundlæggendeanderledes til den nyhedsstreng end til nyheder om og fra Christiansborg. Forskellen mellemhvordan journalistikken ser på og handler i forhold til politiske handlinger inden- og udenfor Christiansborgkommer særligt tydeligt frem i nyhedsstrengens sidste del, hvor episoden med malingsoverfaldenepå statsministeren og udenrigsministeren analyseres. I denne situationer støder de toverdener bogstaveligt talt sammen, da demonstranter fra slotspladsens arena trænger ind på denparlamentariske arena. Måden journalistikken håndterer den episode er meget sigende for, hvorledesjournalistikken ser sig selv i forhold til henholdsvis det parlamentariske, politiske system og deudenomsparlamentariske protester.Der findes i nyhedsstrengen en række artikler, der beskæftiger sig med protestdemonstrationer internationaltog som oftest har opsummerende karakter, hvor der kort refereres fra en række storedemonstrationer i forskellige lande. Her er det i høj grad antallet af demonstranter og hvor der demonstreressom fremhæves, samt hvis demonstrationerne førte til uroligheder eller arrestationer.Artiklerne er oftest enten sammenskrevet bureaustof eller oversigtsartikler fra en udenrigskorrespondentsom eks. vis Jyllands-Postens korrespondent i Berlin, der indleder en kort oversigtartikelmed ordene: Fra San Francisco over Cairo til Tokyo bredte protestbølgen »for verdensfred, modkrig« sig i går mod USA's og Storbritanniens militære angreb på Bagdad # 609 (Jyllands-Posten,2003/03/22). Selvom nyheder om de internationale anti-krigsdemonstrationer er gengivet i varierendeomfang i alle aviserne, så er det ikke de disse nyheder, men derimod nyhedshistorier om dehjemlige demonstrationer, jeg vil fokusere på. Årsagen hertil er først og fremmest, at der læggeslangt flere journalistiske kræfter i at beskrive de danske antikrigsdemonstrationer end ved at gengivede internationale demonstrationer gennem hovedsagligt de internationale telegrambureauer.217