Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Informations leder deltager forventeligt nok ikke i den moralske fordømmelse af demonstranterne,men kommenterer derimod det lave antal af demonstranter og ser dette som tegn på opgivelse overforden amerikanske krigsretorik: MÆRKELIGT NOK. De fleste må have haft fornemmelsen af, atdet var sidste chance for at give sig tilkende imod en Irak-krig, før den er begyndt. Alligevel var dertil lørdagens demonstrationer landet over påfaldende færre deltagere end for en måned siden. Dengangomkring et halvt hundrede tusinde mennesker i protest. Nu, velvilligt sat, omkring 13.000.Hvad der driver store folkemængder - især dem, der ikke dukker op - kan være svært at sætte entydigeforklaringer på. Men der melder sig et antal tolkninger af det beskedne fremmøde. En nærliggendeer, at nåja... løbet er kørt. Dét indtryk har Det Hvide Hus gjort meget ud af at formidle: Krigener nu uundgåelig # 921 (Information, 2003/03/18).På hver deres måde forsøger de ovennævnte ledere at give en egen forklaring, uden henvisning tilcitater fra eksperter, på demonstranternes adfærd, hvad enten man ser den som moralsk forkasteligog potentielt samfundsomvæltende eller som resignation mod overmagten. Men heri kan man ikkese tegn på et fokusskift i forhold til hvilke aspekter ved nyhedsstrengen, som blev vægtet tungest iden refererende og analyserende journalistik. Det nye element i den kommenterende journalistik eraltså ikke grundlæggende nye perspektiver på demonstrationer, men derimod som ofte set i genrenlederskribenten egen analyse og moralske domme.Nyhedsstrengen i sfæremodellenModsat folketingsdebatten, så er det ikke nær så indlysende, hvordan nyhederne om antikrigsdemonstrationernebetragtes journalistisk. Nyhedsstrengen kan ikke entydigt placeres i sfærenaf legitime politiske modsætninger, da argumenterne ikke rigtigt sættes op i mod hinanden og sletikke på nogen ligeværdig måde, ligesom det politiske element i protesterne ofte forsvinder ellernedtones i de journalistiske beskrivelser. Men der er alligevel træk ved dækningen, der synes prægetaf den objektive journalistiks idealer, som ifølge Hallin er styrende for journalistik i sfæren af legitimemodsætninger. At journalistikken generelt ser det som sin opgave at dække de folkelige protesterog mobiliserer mange journalister til at gå på gaden for med egne øjne se, hvad der sker, kanses som tegn på, at dette anses for et vægtigt og vigtigt forhold for journalistikken at beskæftige sigmed. Ligeledes kan man også se antydninger af, at interessen for demonstrationer er styret af et ønskeom at give opinionstallene mod krigen et ansigt eller i hvert fald en journalistisk dækning medvante størrelser som aktører, handlinger og udtalelser i regi af en begivenhed.Men modsat er der mange tendenser til, at journalistikken i højere grad betragter demonstrationernei eller på grænsen af sfæren for det afvigende, hvor graden svinger fra avis til avis. Dette ses særligttydeligt i de roller demonstranterne tilskrives.229