Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

stilling om journalistikken som en art ”gate-keeper”, der på basis af en række mere eller mindreformulerede kriterier lukker visse begivenheder ind i nyhedsproduktionen og efterlader andre udenfor.Denne tankekonstruktion hviler netop på forestillinger om, at verden i sig selv består af en rækkeentydige begivenheder, der kan transformeres over i en anden kreds og blive til nyheder om ellerfra verdenen i aviser, tv og radio. Jeg har tidligere i kapitlet argumenteret imod denne verdensopfattelse,men vil i stedet føre kritikken af tankegangens implikationer for nyhedskriterier videre endnu.Når Galtung & Ruge netop har dette ontologiske udgangspunkt påvirker det også forholdet mellembetragter og verden. I de 12 nyhedsfaktorer beskrives det, hvorledes forskellige forhold ved begivenhedenselv kan enten øge eller formindske dens chancer for at blive til en nyhed, men er det virkeligtden vej det virker? Er en begivenhed i sig selv enten entydig, negativ eller uventet, eller kanden blot se sådan ud fra et bestemt perspektiv?Det er også denne slags spørgsmål Harcup & O’Neill ender i, da de forsøger at kategorisere deresengelske materiale efter Galtung & Ruges nyhedsfaktorer. Gentagne gange ender de med spørgsmålom, hvordan de skal fortolke nyheder i forhold til nyhedsfaktorerne og må konkludere, at samtligetolv faktorer i større eller mindre grad er yderst subjektive og oftere peger på forhold ved selve nyhedsproduktionenend ved reelle begivenheder.Spørgsmålene, der rejste sig, var f.eks.: Er en begivenhed entydig eller beskriver journalisten densom entydigt? Er begivenheden uventet og i givet fald for hvem, eller anvender journalisten blot enuventet vinkel på en forventelig nyhedshistorie? For hvem indeholder en begivenhed negative elementer?Kan disse elementer eventuelt betragtes som positive fra en anden vinkel end den journalistenanlægger? Og hvad er konsonans og komposition andet end et retrospektivt begreb på en blandingaf stort og småt i den daglige avis? Kan der identificeres nogen klar nyhedstærskel eller er detskiftende fra dag til dag og sag til sag? Selv faktorer som ’reference til elite personer’ og ’elite nationer’var heller ikke entydige, da der f.eks. også ifølge Harcup & O’Neill bør opereres med eliteorganisation, som FN, EU m.m. og at popstjerner, fodboldspiller og tv-værter ofte var nyhedernesreferencepunkter, selvom de næppe i Galtung & Ruges forstand kan betegnes elite personer.Ligeledes må de konstatere, at et meget stort antal nyhedshistorier ikke relaterer direkte til noget,der kan kaldes en begivenhed, men i stedet baserer sig på temaer, trends og endda spekulation,hvorved den grundlæggende præmis om, at nyhedsfaktorerne udskiller visse begivenheder som nyheder,har svært ved at genfindes.En del af kritikpunkterne henfører Harcup & O’Neill selv til det forhold, at de har anvendt hverdagsnyheder,mens Galtung & Ruge udviklede faktorerne i forbindelse med enkeltstående internati-122