Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Umiddelbart synes Irak-krigens dækning i danske aviser ikke at falde ind under kategorien af andrefolks krig, da den tværtimod i den mest bogstavelige betydning blev ’vores’ krig ved Danmarksdeltagelse på de allierede side. Men på et andet niveau vil det måske alligevel være muligt at genkendeelementer af krigsdækninger, som minder om dækningen af andre folks krige. Særligt vil jegforvente at genfinde det i artikler, der beskriver livet fra den irakiske befolknings synspunkt. Selvomkrigen på den ene side er meget vestlig, hører krigens anden part til den del af verdenen, som visjældent støder på i nyhederne. Godt nok har Saddam Hussein og beretninger om hans rædselsregimei over et årti været jævnlig gæst på avisernes forsider verdenen over, men spørgsmålet er, hvorstor bevågenhed landet og særligt dens befolkning ville have haft, om ikke det havde været for Husseinsrolle som en af vestens yndlingsskurke. Dette er selvfølgelig spekulativt, men pointen er, atman måske kan genfinde journalistiske beskrivelser af den irakiske befolkning, der i høj grad lignerden skabelon, der anvendes i beskrivelser af ofre for andre folks krige – nemlig de umælende ofre.Endvidere kan der i de samme historier måske findes eksempler på den afkobling af lidelsens årsag,som det ifølge Carruthers f.eks. skete i Rwanda, så den irakiske lidelse eksempelvis beskrives somnetop en lidelse eller en nødsituation der kræver humanitær hjælp, og ikke så meget med fokus på,hvorfor irakerne lider nød (og den vestligt ledede krigs eventuelle betydning herfor).Hvor totalkrig, begrænset krig og krig mod terror i forskellige grad synes at appellere stærkt til bådestat og presse i de involverede lande, med påberåbelse af nationens bedste som argument både forog imod censur, så synes interessen for andre folks krige tværtimod at have svært ved at mobiliserekrav om censur eller ønsker om deltagelse i statslig propaganda. Dette kunne tyde på, at den kampom at definere og forsvare nationen, som var på spil i de tre andre krigskategorier er mindre ellerdecideret fraværende i forhold til krig, konflikt eller hungersnød i tredje verdens lande.Hvad kan man udlede af det? At når journalistikken er frigjort fra statslige forventninger og nationalbekymring, så er en krig øjensynlig ligegyldig? Eller er det derimod, at fraværet af statslig og nationalinteresse fra journalistikkens hjemland kun giver mulighed for at fortælle almenmenneskeligehistorier om sultne børn og FN’s humanitære nødhjælp? Eller kan man også i den slags historier omen ’tilfældig krig et sted på kloden’ artikulerer nyhederne, så de også bekræfter eller definerer, hvadvores nation er, midt i en verden fyldt med sådan gru og lidelse?Hvis den journalistiske dækning af ’andre folks krige’ skal forstås i termer af sfæremodellen er deten form for spejlbillede, der dukker op. Det er sjældent disse krige giver anledning til voldsom indenrigspolitiskdebat, og derved placerer den journalistiske dækning i sfæren af legitime politiskemodsætninger. Derimod opfattes krigene i form at et besynderligt sammenfald af konsensus-sfærenog sfæren for det afvigende. Der kan genfindes konsensus politisk såvel som journalistisk, om atdisse krige nok er tragiske – særligt set i medmenneskelige, humanitære termer - men hovedsagligtde vestlige nationer uvedkommende. Samtidigt er beskrivelsen af krigene og disses ofre meget lig86