Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

uden et fornyet FN-mandat. En af de få, der tør stille op og fremlægge overvejelser og tvivl er denunge venstrekvinde Inger Støjberg # 983 (Information, 2003/03/22).Det er næppe en tilfældighed, at den krigskritiske avis finder artikler om tvivl indenfor regeringspartierne,mens en avis, der støtter krigen finder historien om tvivleren blandt krigskritikeren frem,men fælles for aviserne er bestræbelsen på at fortælle historien om den politiske uenighed udfra enmere nær og personlig vinkel end de vante fortællinger om blokpolitik. De ovennævnte eksemplerer dog stort set det eneste, jeg har kunnet finde, bortset fra den altdominerende identifikationshenvisning,der tager udgangspunkt i statsministeren selv.Politiken har d.18.marts et interview med statsministeren under rubrikken: Fogh: »Det er så nemt atsige nej« hvor statsministerens interviewes om hvilke forhold, der kunne have betydning for, omhan vil anbefale, at Danmark skal deltage i en kommende krig. I manchetten fremhæves statsministerensmoralske udgangspunkt: Der er politiske situationer, hvor man må træffe beslutninger udfra, hvad man i sit inderste synes er rigtigt, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen # 1069 (Politiken,2003/03/18). Denne artikel er blot den første artikel af flere, hvor identifikationshenvisningertil statsministerens personlige overvejelser er omdrejningspunktet for nyhedshistorien. Dagenefter følger BT, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten med og har artikler med rubrikker som: Forkrig: »Utrolig svær beslutning« # 62 (Berlingske Tidende, 2003/03/19), Foghs sværeste beslutning# 492 (Jyllands-Posten, 2003/03/19), Bagefter vil I se, at vi havde ret # 320 (BT, 2003/03/19), deralle i forskellig grad bygger på interview med statsministeren om, hvor svær en beslutning dennehar været for ham som person, og hvordan det i sidste ende var et spørgsmål om, at han inderst indefølte, at det moralsk set var den rette beslutning. Forholdet mellem hans egen beslutning og denstore modvilje mod krigen i befolkningen uddybes f. eks i interviewet med BT: »Jeres meningsmålingoverasker mig ikke. Jeg kunne godt ønske, at der var større opbakning. Men hvis man spørgerfolk, om de er imod krig, siger de, de er imod. Jeg er også imod krig. Nogle gange er man nødt til atstå fast og træffe en ubehagelig og måske også upopulær beslutning - hvis man inderst inde føler, atdet er den rigtige beslutning på langt sigt # 320 (BT, 2003/03/19). Også i Berlingske Tidende givesstatsministeren mulighed for at forklare hvordan han har haft det med at træffe en beslutning, dergår imod befolkningsflertallet og en stor del af folketinget: Han(statsministeren) medgiver, at krigendeler den danske befolkning. »Så får det være, at der kan være en folkelig modstand, og jeg kankomme i modvind og komme ud for både det ene og det andet. Men her gør jeg, hvad jeg synes erdet rigtige for landet på lang sigt. Og jeg mener altså, at det tjener dansk udenrigs- og sikkerhedspolitikpå lang sigt, at vi støtter USA i en sag, der drejer sig om at forsvare frihed og fred,« sigerhan # 62 (Berlingske Tidende, 2003/03/19).I Jyllands-Posten uddyber han yderligere hvordan han har afvejet meningsmålinger med sit ansvarsom statsminister: » Jeg er ikke overrasket over, at meningsmålinger viser, at mange er imod krig.Vi er alle imod krig. Og jeg vil heller ikke blive overrasket over nye meningsmålinger, der måske199