Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Selv en krigskritisk avis som Information tager argumentet op til diskussion i en leder: MIDT IDEN skæbnesvangre nedtælling til krig har statsminister Anders Fogh Rasmussen en pointe. Søndagaften sagde han i TV2, at regeringen forholder sig til Irak-konflikten stort set som den daværendeSR-regering gjorde i 1998, da den aktivt støttede den korte, USA-ledede krig mod Irak, OperationØrkenræv. Men selvom de også citerer både Niels Helveg Petersen og socialdemokratietsleder Mogens Lykketoft for kraftige indvendinger mod denne historiske parallel, så konkludereravisen: Trods de vrede reaktioner har Fogh den pointe, at de to situationer vitterlig har slåendelighed. Vreden har måske netop den delvise årsag, at SR's tvivlsomme adfærd i 1998 bringes fremaf glemslen # 909 (Information, 2003/03/18). Slutteligt bliver parallellen dog, i denne leder, i højeregrad brugt til at kritisere lovhjemlen i begge krigshandlinger, frem for at støtte statsministerens legitimeringaf nuværende position.Bredt over alle aviser opfanges statsministeren argument og gøres til det punkt, hvorudfra referencertil tidligere konflikter med Irak skal ses. Flere aviser, særligt de krigskritiske aviser Informationog Politiken, giver dog oppositionspolitikerne mulighed for at kommenterer denne parallelisering,men også i disse historier tager brugen af den historiske reference udgangspunkt i statsministerensudlægning. Statsministeren bliver den der aktivt gøre brug af historien til at understøtte og legitimeresin position, mens oppositionspolitikere bliver beskrevet i situationer, hvor de kan søge at(bort-)forklare eller affærdige den historiske parallel. Til en vis grad genfindes heri rollefordelingenfra den internationale politiske arena, hvor USA (og Bush) blev beskrevet som aktiv handlende,mens Frankrig og Tyskland modsat indtog den passive rolle som kritikere, aktører der oftest kunnetilkendegive deres reaktioner på de amerikanske aktioner.For eksempel er det statsministerens historiske reference, der omformuleres til spørgsmål til densocialdemokratiske leder Mogens Lykketoft i et interview med Politiken. Statsminister AndersFogh Rasmussen (V) mener, at situationen nu kan sammenlignes med 1998, da SR-regeringen varklar til sende danske soldater i krig mod Iraks diktator Saddam Hussein, selv om grundlaget var enflere år gammel resolution? »Det er en fejlagtig sammenligning. Den gang var årsagen til at truemed en militær aktion, at våbeninspektørerne selv sagde, at de ikke kunne arbejde i Irak. Nu er vi ien situation med våbeninspektører, der giver udtryk for, at de gør fremskridt, og at de har mulighedfor at løse opgaven, hvis de får mere tid # 1070 (Politiken, 2003/03/18). I stedet for aktivt at kunneformulere egen fortolkning af de historiske erfaringer, gives Lykketoft kun muligheden for at gendrivestatsministerens udlægning og argumenterer imod denne.Dette eksempel kunne også med god ret analyseres som konflikthenvisninger, idet det kan ses someksempel på, hvordan journalistikken forfølger en konfliktsituation, som er udpeget af det politiskeniveau selv, nærmere bestemt statsministeren. Ved brugen af den historiske reference skaber statsministerenet konfliktpunkt, om hvorvidt S og R er tro overfor egen sikkerhedspolitiske linje eller ivirkeligheden blot er imod krigsdeltagelsen for at være imod regeringen. Dette konfliktpunkt op-191