Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

og pudsede deres militære oppassere på ham, for at forhindre ham i at udøve sin ”frie” journalistik.118Militæret skabte et system, hvor det næsten enerådigt styrede mediernes adgang til udvalgte krigszonergennem pool-systemet. Den måde systemet var opbygget på, med et meget begrænset antalpladser og tilsidesættelse af mediernes grundlæggende konkurrencetræk, skabte en situation, hvorjournalister og medier var mere optaget af indbyrdes strid end at protestere mod systemet, kontrolleneller censuren. Hvorvidt det var tiltænkt eller ej fra militæret side, så lykkedes det i høj grad atgøre pool-journalisterne til censursystemets varmeste forkæmpere. 119Kontrol med tv-billederneDen anden meget signifikante nyskabelse ved militærets pressestrategi for Golf-krigen var militæretsbevidste brug af tv-mediet. I stedet for at frygte, hvorvidt tv-billeder fra krigen ville vendehjemmefronten mod den allierede krigsførelse, valgte man at gøre tv-mediet til en meget vigtig briki militærets bevidste udformning af krigens PR-billede.Så i stedet for at forsøge at hindre tv-billeder, valgte militæret rollen som hovedleverandør af billedmaterialetil tv-stationer verden over. Hvor pressekonferencerne i Vietnam og under Falklandskrigenblev beskyldt for at være informationsløse, fremstod Golf-krigens pressekonferencer somvelredigerede tv-shows med en overflod af oplysninger, der i overvældende grad var understøttet afet omfattende hich-tech billedmateriale. Der blev udsendt en lind strøm af tv-sekvenser af intelligentepræcisionsbombninger, ofte filmet fra nærmeste hold, nemlig fra de fly, som havde afsendtbomberne. 120Her kan man virkelig se, at militæret havde lært af Vietnam-læren, ved på den ene side at holdejournalisterne langt fra bombetogternes træfområder og på den anden side stopfodre dem med udvalgtebilleder herfra, i langt højere grad kunne styre hvilket billede af krigen, den internationaleoffentlighed fik at se.Den eneste reelle konkurrence til de allierede militærmagters fremstilling af krigen skulle kommefra modpartens side, hvor størstedelen af de udenlandske journalister var smidt ud ved krigens start.Men det irakiske styre havde også Vietnam-krigen i mente og ønskede at bruge tv-dækningens til atdemoralisere den amerikanske hjemmefront ved at vise krigens grufulde konsekvenser for den irakiskecivilbefolkning til den amerikanske aftenkaffe. Saddam Husseins styre havde derfor særligtindbudt nogle vestlige TV-hold til at dække krigen fra irakisk side. Mest kendt er Peter Arnett fra118 (Carruthers, 2000), (McLaughlin, 2002), (Nohrstedt, 1992) For historien om Robert Fisk se bl.a s.492. (Knightley,2000(1975))119 Stig-Arne Nohrstedt kalder meget rammende systemet for ’Ruling by Pooling’ (Nohrstedt, 1992)120 (Østerud, 1991)68