Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Kapitel 4: Krigsjournalistik historisk og analytisk setDet spørgsmål, Hallins analyse rejser, er i forsimplet form spørgsmålet om, hvad der betinger hvad?Var det koldkrigsideologiens overvældende dominans i det amerikanske samfund, der forhindredemulige modpositioner som en kritisk, objektiv journalistik kunne have indtaget eller var det netopforhold ved journalistikkens egne begreber, konventioner og rutiner som umuliggjorde en journalistiskkritik af den herskende ideologi og den deraf afledte sikkerhedspolitik?Eller var det en uheldig cocktail af begge dele?Spørgsmålet formuleret diskursanalytisk vil derfor være, hvor man kan lokalisere de regulatorer fordiskursen, som tegnede normerne for amerikansk journalistisk i forbindelse med Vietnam-krigen –ligger de i samfundets overordnede magtdiskurser eller i de journalistiske diskurser interne reglerfor sande og falske udsagn? Eller understøtter den journalistiske diskurs’ regulatorer samfundetsnaturaliserede sandheder eller om man vil dets herskende ideologier og værdier?Hallins studie af Vietnam-krigen giver i mine øjne belæg for, at det netop var kombinationen af denherskende ideologi og normerne for journalistisk praksis, der gjorde krigsdækningen så loyal, at deni højere grad støttede end udfordrede statsmagtens herskende ideologi og den dertil hørende sikkerhedspolitiskepraksis – krigen i Vietnam.Men hvad siger dette om det nutidige forhold mellem den danske nationalstat og dansk journalistikunder krigen i Irak anno 2003? Kan man forvente at finde store forskelle i spørgsmålet om henholdsvisen herskende national ideologi og en dansk journalistisk praksis? Og hvis der er forskelle,kan man så forvente at finde en mere selvstændig og uafhængig journalistik end den amerikanskeunder Vietnam-krigen? Med andre ord: Hvilken betydning har forskellene i tid og sted?Hallins analyse tager udgangspunkt i en bestemt situation med amerikansk deltagelse i en helt særligtype krig i en periode med en stærk national diskurs centreret om koldkrigsideologien. Af fleregrunde er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne krigserfaring forholder sig andre historiskekrigserfaringer, samt hvilken betydning Vietnam-krigen har haft for eftertiden. Som Hallins gennemVietnam-krigsmyten fremhæver, har erfaringerne fra Vietnam-krigen haft afgørende betydning forforholdet mellem statsmagt (og/eller militæret) og presse lige siden, hvorved disse også kan spilleind i spørgsmålet om dansk journalistik dækning af Irak-krigen. Og det er netop ved dette punkt atjeg vil starte – for at se Irak-krigen i lyset af tidligere kriges pressedækning.61