Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

on. 65 I den meget omfangsrige internationale litteratur om forholdet mellem krig, militær og journalistik,medier fremhæves krigsjournalistikken ingenlunde som afvigende fra almindelig journalistik,men derimod som et forstørrelsesglas, hvor forskellige træk ved journalistikken kommer klarere tilsyne. 66 Med andre ord vil jeg argumentere for, at selvom krigen sætter nogle bestemte vilkår forjournalistikken, så vil det i hovedsagen være de samme temaer vedrørende journalistikkens virke ogrolle, som diskuteres med udgangspunkt i krigen, hvorved analyser af krigen også kan bruges til atsætte fokus på journalistikken relation til det nationale generelt.Endelig har jeg ved valget af Irak-krigen, som det empiriske omdrejningspunkt, opdaget, at analyseraf dansk krigsjournalistik hidtil har været et ganske overset studiefelt. Der findes en overvældendemængde analyser om særligt amerikansk og engelsk krigsjournalistik, herunder mediernes rolle ikrigsførelse og mediernes billeder af krige gennem tiden, foruden en række biografier af og omkendte krigskorrespondenter. I de andre nordiske lande kan man også finde en række analyser afeksempelvis mediernes dækning af Golf-krigen i 1991, mens der på dansk grund er meget lidt atlæne sig op af. Derved er det blevet en noget uventet sidegevinst ved dette projekt, at få sat fokus pået hidtil underbelyst emne indenfor dansk journalistikforskning.I afhandlingens slutfase udkom en rapport om danske mediers krigsdækning fra MODINETcentret67 . I forbindelse med de kommende analyseafsnit vil jeg i forskellige sammenhænge refereretil perspektiver og analyseresultater herfra, men vil ikke i større stil diskutere rapporten, da den ihovedsagen er en samling kvantitative opgørelser af forskellige aspekter ved krigsdækningen, somkun i mindre grad gøres til genstand for mere udførlige analyser.65 Et argument herfor stødte jeg på ved SMID’s årsmøde oktober 2003, hvor Lektor Kirsten Mogensen fra Institut forJournalistik på RUC præsenterede delresultater fra en analyse, hun i samarbejde med bl.a. amerikanske forskere var igang med vedrørende de amerikanske tv-stationers dækning af de første 24 timer efter terrorangrebene 11.september2001. I en situation, hvor USA blev udsat for et aldeles uventet angreb, og hvor landet de facto var uden politisk ledelse,mens præsident Bush fløj rundt i præsidentflyet over USA, formåede amerikansk tv-journalistik at opretholde en dækningaf begivenhedernes gang, som i højere grad kan beskrives som en bekræftelse af gængse journalistiske idealer endsom et journalistisk kollaps. (Mogensen, 2003).En pendant hertil kan også findes i danske dagblades dækning af samme begivenhed. I bogen ’Nyhedskriterier i det21.århundrede’ er der flere af chefredaktørerne, der netop tager udgangspunkt i at beskrive, hvorledes de selv reageredemed forfærdelse og vantro på nyhederne fra New York 11.september. Alligevel satte det ikke journalistikken i stå –snarere tværtimod. Alle aviser udkom dagen efter og uanset forskel i forsidebilleder og fortællestil så var alle redaktionerklar og parat til at give læserne svar på spørgsmål om hvad, hvem, hvornår, hvordan foruden hvad nu, foruden adskilligeforsøg på at give et følelsesbetonet bud på, hvordan man kan begribe terrorhandlingen (Esmann, 2002). Se endvidere(Qvortrup, 2002).66 Se bla. (Carruthers, 2000) & (Hvitfelt, 1992).67 (Hjarvard, Kristensen & Ørsten, 2004)42