Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

omvendt hvilke ligheder og forskelle kan man lokalisere mellem amerikansk og dansk journalistik ihenholdsvis 1960’erne og år 2003?Ser man på dette spørgsmål gennem journalistikforskningsmodellens perspektiver, så er der et utalaf spørgsmål man kan stille i denne forbindelse og derved et utal af niveauer man kan sammenlignepå, alt efter om man har interesse for enkelte medietypers forhold, demokratiske aspekter, journalistiskfagligevilkår eller eks. vis nyhedsmediernes betydning for borgerne i de to lande. Egentlig erdet ikke en sammenligning som sådan, der interesser mig, men derimod at finde frem til nogle metodiskbrugbare begreber for at forstå journalistisk praksis, som jeg kan tage med mig videre i analysen.Begreber – eller måske snarere analytiske værktøjer - som kan sættes i relation til de modellerog kategorier, jeg allerede har samlet sammen i de foregående kapitler.Internationalisering af den journalistiske praksis?Som udgangspunkt for en søgen efter en analytisk systematik for de videre analyser vil jeg dog begyndemed en diskussion af fællestræk i nutidig, international journalistik.Overordnet set kan man med reference til de i tidligere afsnit beskrevne teorier om den øgede globaliseringogså se adskillige argumenter for at den globale afhængighed af begivenheder og økonomiskeforhold i nære og fjerne egne af verden har skabt såvel en global eller i hvert fald internationaloffentlighed, hvor den ’vi’-gruppe om hvem, vi interesser os for er udvidet fra den lokale ellernationale til det internationale eller globale niveau. Carruthers tidligere beskrivelser af den overvældendeligegyldighed størstedelen af tredjeverdens problemer mødes med i vestlige medier er påmange punkter en alvorlig anke imod forestillingen om den globale interesse. Med mindre en begrænset’vi’-gruppes interesser (hvorvidt det så er bestemte grupper økonomiske interesser ellereks. vis nationale eller europæiske gruppers interesser) er på spil er interessen for den globale ’vi’-gruppes velbefindende sjældent tilstede længere end i flygtige blik. Endnu mindre vil man udfraCarruthers eksempler hævde, at de spredte appeller til verdenssamfundet medmenneskelige deltagelsepå længere sigt kan aflæses som et globalt ansvar eller fælles forpligtelse for fremtiden.I skrivende stund (januar 2005) er alverdens medier optaget af beskrivelser af de katastrofale konsekvenseraf Tsunamiens hærgen i landene omkring den bengalske bugt 26.december 2004. Jordskælvetog flodbølgernes ofre tælles i hundredetusinder, mens de hjemløse tælles i millioner. Denintense nyhedsdækning herom har i stor grad fået private til at donere millioner til nødhjælp, ligesomalverdens stater har udlovet milliarder til såvel nødhjælp som genopbygning. Dette kunne påmange punkter tages som et tegn på denne fælles globale samhørighed og forpligtigelse på hinandenmedieret gennem en global nyhedsdækning, hvor de samme historier er berettet af såvel internationalesom nationale medier overalt på kloden. Omvendt melder skeptikerne sig allerede i kritik af,hvorvidt man bør tolke dette som andet end en enkeltstående altruistiske fællesmanøvre under FN-98