Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Nyhedsbegivenheden set gennem nyhedsoptikkerneDenne nyhed henter umiddelbart sine nyhedsoptikker i forholdet til de to andre nyhedsstrenge –folketingsdebatten og krigsmodstanden – som mødes i denne nyhed. Men netop via den umuligesammenblanding, ved aktivistens aktivering af sin afvigende adfærd, tilsættes nyheden yderligeredimensioner af væsentlighed, konflikt og sensation.KonfliktCentralt for måden denne nyhedsbegivenhed dækkes er det styrende konfliktpunkt, som journalistikkenhurtigt får etableret omkring sagen. Den konfliktfyldte begivenhed med to aktivisters overfaldpå to ministre opløftes øjeblikkeligt til en sag om voldelige angreb på demokratiets fredeligepolitiske debat og på selve folketinget som institution. Dette ses bl.a. ved at spørgsmål om sikkerhedomkring Christiansborg, ministrer og politikere tages op i flere artikler: Nye trusler om voldeligeangreb på Christiansborg tvinger Folketinget til overvejelser om at skærpe sikkerheden yderligere,efter at landets lovgivende forsamling allerede har indført metaldetektorer, suspenderet rundvisningerog gennemlysning af alle tasker # 526 (Jyllands-Posten, 2003/03/20). Men at disse sikkerhedstiltagikke er ønskeligt udfra en parlamentarisk optik ses af andre artikler, hvor selve sikkerhedstiltagenebliver genstand for den overordnede konflikt om fredelig demokratisk proces overforvoldelig udenomsparlamentarisk protest. Der er bred politisk enighed om, at Folketinget stadig skalvære et åbent hus, selv om det i går lykkedes to aktivister at overfalde statsminister Anders FoghRasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) med maling inde på selve Christiansborg.Men de gældende sikkerhedsregler vil blive indskærpet. »Vi lægger alle vægt på at bevare en fri ogåben adgang til Folketinget og kontakt mellem de folkevalgte og borgerne«, sagde Anders FoghRasmussen på et pressemøde, da han havde fået renset den røde maling af # 1102 (Politiken,2003/03/19).Endvidere efterfølges samme konfliktpunkt med udgangspunkt i Pernille Rosenkrantz-Theils person,hvor spørgsmålet for journalistikken bliver at fastslå, hvilken lejr hun rettelig hører til: denparlamentariske eller den voldelige? Flere gange fremhæves hendes kommentarer om, at hun forståraktivister, ligesom hendes egne aktivistiske baggrund trækkes frem: Hun har tidligere selv udførtaktioner i Folketinget - før hun blev valgt. Hun har kastet høns ned i Folketingssalen. »Det kunneligeså godt have været mig selv, som havde kastet malingen. Men i dag har jeg jo andre kanaler tilindflydelse. Jeg kan tale fra Folketingets talerstol. Men store dele af den danske befolkning har ikkeden mulighed, og derfor er aktioner som denne her forventelig.«# 494 (Jyllands-Posten,2003/03/19).233