Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

denfor hvilke, der eksisterer politisk suverænitet bundet i og bestemt af nationens borgere. Endeligforstilles nationen som et fællesskab, hvor der uanset interne uligheder forventes at herske solidaritetog fællesskabsforpligtigelse blandt alle nationens borgere.Umiddelbart synes Andersons definition at pege på en politisk forståelse af nationen, men der, hvorjeg ser styrken ved denne definition, er i fleksibiliteten ved to af hans centrale begreber – forestilletog fællesskab. At fremhæve, at nationen er en afgrænset størrelse med intern politisk suverænitetkan ligeså vel være definitionen på en hvilken som helst stat (eks. vis en stat styret af en enevældigmonark) og ikke nødvendigvis en nationalstat, hvorimod det interessante er ideen om det forestilledefællesskab. Nationalstaten adskiller sig ved, at befolkningen gør sig forestillinger om at værenetop en befolkning, og at de ikke blot er en tilfældig mængde undersåtter, men derimod indgår i etfællesskab. Ved såvel det ”forestillede” og ”fællesskabet” er der et hav af variationsmuligheder,idet der kan lægges en mængde forskellige ideer i definitionen af, hvad fællesskabet baserer sig påog hvordan forestillinger herom er opstået, udbredt og vedligeholdt.Valg af Irak-krigen som caseMed udgangspunkt i interessen for journalistikkens forhold til nationalstaten og det nationale, vardet ikke fra starten givet, at dette kunne studeres gennem Irak-krigen. Jeg påbegyndte mig Ph.D.-projekt kort tid før terrorangrebene 11. september 2001, hvilket altså var før den amerikanske præsidentBush erklærede verdensomspændende ’Krig mod Terror’, som førte til militære aktioner modTaleban i Afghanistan og siden mod Saddam Husseins styre i Irak.Da de tilspidsede forhandlinger i FN’s sikkerhedsråd i vinteren 2003 i stigende grad pegede mod enmilitær konflikt, som oven i købet kunne få dansk tilslutning, slog det mig, at netop krigen kunnevære et oplagt emne at centrere mine analyser af journalistikken omkring.Den væsentligste begrundelse for at vælge krigen som case er, at jeg heri kunne finde en begivenhed,hvor nationalstaten var meget eksplicit til stede. Ifølge Andersons definition på nationen, så eralle aspekterne synligt til stede i denne sag. Når nationalstaten Danmark sender danske soldater afsted til Den persiske Golf for at deltage på den amerikansk-britiske koalitions side, så optræder densom en afgrænset, politisk suveræn enhed, der internationalt vælger side. Et valg der også adskillerDanmark væsentligt fra sine nabolande, som ikke indtog samme position i konflikten.Ved ikke blot at tage empirisk udgangspunkt i selve krigsudbruddet, men også i dagene op til, viljeg derforuden kunne få indblik i, hvordan journalistikken beskrev den politiske viljesdannelse,altså folketingets debat op til beslutningen om dansk krigsdeltagelse. Herigennem ville jeg kunne fåindblik i, hvorledes krigsdeltagelsen på det politiske niveau blev diskursivt sammenkædet med fore-36