Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

ses som del af den journalistiske professionaliseringsproces, hvor journalistikken i samspil medanalytikere på det journalistiske felt, udvikler nye begreber for at erkende og tilegne sig de tidligereuformulerede regler. Men samtidigt er denne regelskrivning del af en selvforstærkende proces, hvornetop disse fremanalyserede nyhedskriterier blive fremherskende i kraft af deres status som lærebogsstof.Ligeledes har samspillet med læsere, seere og lyttere også betydning for nyhedskriteriernesudvikling, hvorvidt det så er ved, at journalistikken indretter sin nyhedsproduktion efter, hvadde mener deres læsere interesser sig for eller ved at legitimere egen praksis i forhold til enten læsernespræferencer eller ved modsat at hævde, at de bedst ved, hvad læserne har brug for – hvilket erhvad journalistikken giver dem. 228Rosenberg beskriver hvordan han selv som ung journalist blev opmærksom på betydningen af nyhedsblikket:Nyhetssinne, kallades det. En särskild känsla för nyheter. Förmågan att se detuppseendeväckande i det gängse, dramatiken idet vardagliga. Det var naturbegåvningarna somframhölls (...) Skickade man en naturbegåvning till Åmål så började det hända saker i Åmål. Därandra människor huvudsakligen såg livet gå sin gilla gång, såg de nyhetssinnade något mere. 229Til dette lægger Rosenberg mere end blot dét at have blik for nyheder, men også evner til delagtiggøreandre i hvad man ser, og koble nyhedsblikket med en engagerende fortællerglæde. Disse træk,der gør en god journalist – en naturbegavelse – er ifølge Rosenberg ikke bare noget enhver kan tillæresig udfra lærebogsstudier. Om dette er en del af journalistikkens myter om sig selv, vil jeg ikkediskutere her. Derimod vil jeg hævde, at man ved at sætte fokus på nyhedskriterier kan komme lidtnærmere en forståelse af, hvordan journalistikken ser på verdenen gennem nyhedsoptikken, end blotat afskrive det som naturgivne mytiske fænomener. Derfor er det endnu engang vigtigt at påpege, atnyhedskriterierne i min anvendelse, først og fremmest skal ses som analytiske kategorier, en slagsdåseåbnere til at brækker artiklerne op med, og ikke som bevidste udvælgelses- eller skrivestrategierhos den enkelte journalist. 230Nyhedsfaktorer ifølge Galtung & RugeDe analytiske kategoriseringer af hvilke værdier, kriterier og regler journalistikken anvender i sitnyhedsblik på verdenen, har sit udspring i Galtung og Ruges 40 år gamle artikel: ”The Structure of228 Igen et eksempel på, at henvisning til ”folket”, ”læserskaren” eller ”befolkningen” gøres til argumentation og legitimationfor journalistisk praksis. Dette kan udtrykke sig i et forsvar for mediernes store fokus på Prinsesse Dianas dødsom at det var en begivenhed, der blev oplevet som værende relevant og væsentlig fra borgernes optik, uanset om kritikeremåtte synes om væsentligheden i en enkelt kvindes dødsfald (Gaardbo, 2002). Omvendt kan man i (Holm, 2000)finde eksempler på journalistiske valg, der bevist tages og legitimeres ud fra en forestilling om, at befolkningen harbrug for bestemte nyheder om internationale begivenheder – altså at de journalistiske nyhedskriterier ved bedst!229 (Rosenberg, 2000) (s.155).230 Ligeledes når eks. vis Meilby konkludere, at Aktualitet viger for identifikation, så ser jeg også det, som udtryk for enanalytisk konstatering af en udvikling over tid, hvor flere nyheder skrives udfra henvisninger til nyhedskriteriet ”identifikation”modsat tidligere tiders stærke fokus på ”aktualitet” som styrende nyhedskriterium – ikke som bevidste valg påredaktionerne. Meilby i (Kabel & Sparre, 1999)119