Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

han beskriver, hvornår DR journalistisk set begyndte at forberede sig på en mulig krig mellem USAmed allierede og Irak.De første tegn på, at en international krise var under opsejling, kom i januar 2002, da den amerikanskepræsident George Bush holdt sin tale om ”Ondskabens Akse” (…)Men allerede i eftersommeren2002 stod der klart, at der kunne komme en væbnet konflikt. Krigen rykkede tættere på.På DR’s redaktioner forberedte man sig ved at udforme overskrifter for de kvalitetskrav, man ønskedeudtrykt gennem en kommende krigsdækning, lægge planer og strategier for bl.a. hvilke eksperter,man ville anvender og hvor DR skulle udsende reportere til. Ligeledes gjorde man sig mangeovervejelser om, hvordan krigsdækningen bedst kunne udnytte de forskellige medieformer Tv, radioog web, og give seere og lyttere den bedst mulige dækning med baggrund, perspektiv, alsidighedog balance. Vi ville med andre ord levere den bredeste dækning af krisen. Og troværdighedenog balancen skulle være i orden. 64DR’s ambitioner om den journalistiske dækning af krigen i Irak adskiller sig ikke fra de idealer omgod journalistik som Mikkelsen, Strand m.fl. argumenter for (se kapitel 1). At krigsdækningen varveltilrettelagt og en planlagt kulmination på redaktionens øvrige nyhedsdækning er en del af argumentetfor, at krigsjournalistikken snarere er en fortsættelse end en omvæltning af almindelig nyhedsjournalistik.Den anden del af argumentet knytter sig til spørgsmålet om hvilke journalister, derskrev de danske dagblades nyhedsartikler om Irak-krigen.Vender man tilbage til Brinchs beskrivelser af det særegne ved krigsjournalistikken, så var den netopkendetegnet ved spørgsmålet om faren for den enkelte journalists liv, lemmer og sjælefred. Menud af alle de danske dagbladsjournalister, der arbejde med Irak-krigen, var det højst en håndfuld,der kunne siges at være i en situation, hvor krigen udøvede en konkret trussel mod dem som enkeltindivider.Et fåtal danske journalister var i kortere eller længere perioder i krigsområder, hvad entendet var nær bombemål i Irak eller indrulleret i amerikanske eller britiske styrker. En lidt størregruppe journalister arbejdede som reportere i de omkringliggende lande, herunder ved koalitionsstyrkenspressecenter i Doha, Qatar, men langt størstedelen dækkede krigen fra deres sædvanligearbejdssted, om det så var fra redaktionen i Danmark eller fra deres poster som udstationerede korrespondenteri London, Washington, Moskva eller Paris.Tværtimod burde man nok vende argumentationen om, idet krigsjournalistikken på mange punkterkan anskues som et af de øjeblikke, hvor journalistikken virkelig er i sit es, og hvor journalisterneforstår deres egen gerning som nødvendig og påkrævet for at fortælle om vigtige og væsentlige begivenheder– ikke mindst som direkte øjnevidne midt i krigens inferno af kamp, handling og akti-64 (Mouritzen, 2003)41