Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

spektiv, og samtidigt kan lokaliserer tilstedeværelsen af en række reflekterende artikler, der på sideliniendiskuterer de problemstillinger, som nyhedsreportagerne mangler, hvilken del af journalistikkenskal man da vægte tungest?På den ene side kan man vælge at anskue journalistikken som i hovedsagen en loyal deltager i koalitionenskonsensusforestilling om en retfærdig og nødvendig krig, hvor de mere reflekterende artiklerblot er afkoblede alibier for fortsat at kunne fremstå som en kritisk, uafhængig og upartisk journalistik.På den anden side kan man vælge at betragte journalistikken i forhold til denne nyhedsstreng,som grundlæggende præget af forestillingen om at skulle fremstille krigen som en konfliktmellem legitime modsætninger, hvor journalistikken skal være læsernes upartiske, kildekritiskereferent af krigens gang. I det tilfælde, hvor journalistikken glemte kildekritikken eller upartiskheden,kan det forklares med krigens hektiske forløb og de umulige arbejdsvilkår for uafhængige, kritiskejournalister.Da begge udlægninger er stærkt normative og bygger på bestemte idealer, om hvilken rolle journalistikkenburde spille, vil jeg afholde mig fra begge. I stedet vil jeg som et vagt kompromis placerenyhedsstrengen i sfæren af legitime modsætninger, men med såvel en ulige legitimitet mellem parternesom stærke indslag af såvel journalistiske konsensusopfattelser og marginalisering af illegitimeaktører og argumenter.Et nationalt perspektiv på krigens gangHvis man udfra denne nyhedsstreng skal forsøge at lokalisere eksempler på journalistikkens implicitteeller eksplicitte beskrivelser af fælles værdier og et nationalt perspektiv, så er det åbenlyst, atdette skal undersøges på flere niveauer. Dels i forhold til hvordan krigen knyttes sammen med dendanske krigsdeltagelse, dels i forhold til hvilke værdier, der implicit understøttes i nyhedsstrengen.Nyhedsstrengen giver næsten ingen eksempler på åbenlyse formuleringer af et nationalt ’vi’. Bortsetfra en enkelt omtale af vor mand ved Golfen # 1257 (Politiken, 2003/03/24), som ligeså vel kantages som udtryk for en banal stolthed over, at der pludselig er en dansker i mediernes fokus, så erdet faktisk næsten ikke til at se, at Danmark er i krig. Her er ikke eksplicit hyldestomtale af ’vore’tapre helte eller tydelige opfordringer til borgerne om at slutte op om ’vore soldater i vor krig’. Disseopfordringer findes næsten udelukkende i lederartikler og er sjældent positive formulering af,hvorfor dette er ’alle danskeres krig’, men snarere i form af argumentationer om, at selvom ikke alledanskere var enige om krigsdeltagelse, så bør vi af hensyn til soldater trods alt støtte op om dem. Demange kommentarer og holdninger om krigens generelle berettigelse, som lederartiklerne er fyldtmed, kobles meget sjældent direkte sammen med de danske soldaters tilstedeværelse og medansvarfor koalitionsparternes daglige krigshandlinger.281