Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

til krigszonen og indholdet af hvad de rapporterede derfra, dels fandt de nye måder at kontrollererspørgsmålet om tv-dækningen.Kontrol med adgangen til krigszonen og censurDet pool-system, det amerikanske forsvarsministerium havde udtænkt til Panama-invasionen blevfor alvor sat i værk under Golfkrigen. Systemet gik ud på at tillade et bestemt antal af udvalgtejournalister og fotografer adgang til bestemte udpegede frontzoner i grupper, hvor de fik informationi fællesskab, og var forpligtiget til at dele oplysninger med hinanden samt med journalister ogmedier udenfor krigszonen. Disse pools var under streng militær kontrol og derfor også underlagtcensur ligesom militæret enerådigt bestemte, hvilke lokaliteter og personer, pools’ene 116 fik adgangtil.Det meget begrænsede antal pool-pladser ved de amerikanske, britiske og franske styrker blev kuntildelt amerikanske, britisk og franske journalister og fotografer. Pressefolk fra den øvrige verdenmåtte finde plads i den passive del af pool-systemet, hvor de måtte afvente rapporter fra deres poolkollegereller de daglige pressebriefinger i Dhahran og Riyadh. Bredsdorff skriver i en norsk medieanalytiskantologi om Golf-krigen, hvad det helt særligt ved pool-sytemet var: Dette uoversetteligeordet betegner et system som gjør journalister til representanter ikke bare for offenligheten,men også for sine kolleger. 117Pool-systemet skabte altså denne helt uvante situation, hvor et grundtræk ved journalistisk medievirksomhed– konkurrencen om at komme først med nyhederne – blev sat ud af kraft. Dette fremprovokeredei stedet andre interne konkurrenceforhold mellem medierne og strid om, hvorvidt alleandre overholdte pool-systemets solidariske regler. Og særligt skabte systemet, uanset hvor udskældtdet kunne være, en situation, hvor deltagerne optrådte som systemets skånselsløse forsvarereoverfor journalister, der søgte veje uden om det militære kontrolsystem og den særlige censurformsom adgangskontrol til krigszonen udgør.’Unilaterals’ var den militære betegnelse for de journalister, der forsøgte at rejse rundt på egenhånd. Militæret forsøgte at sætte så mange hindringer i vejen for disse ’frie’ korrespondenters virkeved dels at forbyde militært personel at tale med dem, dels at true med, at de kunne risikere udvisningfra Saudi Arabien, dels ved på forskellige måde fysisk at tilbageholde eller anholde dem.Hvorledes militæret og pool-journalisterne fik fælles sag mod de frie korrespondenter ses af en ofteciteret historie fra den britiske korrespondent Robert Fisk, som sammen med andre på egen håndsøgte at dække krigen. På et tidspunkt løb han ind i en pool, mens han var ved at interviewe amerikanskemarinesoldater. Fisk blev spottet af pool-journalisterne som råbte alskens skældsord til ham116 også kaldet MRT’s (media reporting teams) ibid. 132117 s.120 i (Bredsdorff, 1991)67