Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Nyhedsstrengens fokus på betydningen af den danske krigsdeltagelse forstærkes ved væsentlighedshenvisningerpå flere niveauer; dels ved at koble nyhedsstrengen til det fortløbende nyhedsbilledepå det internationale niveau omkring Irak-konflikten, dels ved at fremhæve alvoren i en beslutningom dansk krigsdeltagelse. Men i tilknytning her til er der en helt anden dimension, der indskydessom væsentlighedshenvisning, nemlig den sikkerhedspolitiske uenighed, som krigsdeltagelsenudspandt af: Danmark har før deltaget i krigshandlinger uden et klart FN-mandat. Men som nogetnyt tegner det til, at den gamle sikkerhedspolitiske enighed i Folketinget mellem de borgerlige partierog Socialdemokratiet samt de Radikale nu er brudt. # 19 (Berlingske Tidende, 2003/03/18)Hvor spændingsmomentet i aktualitetshenvisningerne til dels blev undermineret af det forudsigeligeelement i folketingsafstemningen, så tilføres nyhedsstrengen til gengæld et andet dramatisk elementved væsentlighedshenvisningerne til bruddet på den sikkerhedspolitiske konsensus.Spørgsmålet om den sikkerhedspolitiske konsensus aftegner også et skift i konfliktpunkt, hvorforjeg mere udførligt vil analyse dette i forhold til nyhedsoptikken ’Konflikt’.KonfliktNyhedsstrengens grundlæggende konfliktperspektiv kommer klart til udtryk i rubrikken: Af sted:Delt Danmark går i krig mod Irak # 56 (Berlingske Tidende, 2003/03/19).Fra tidlig morgen til aften udkæmpede regeringen og oppositionen onsdag en historisk debat i Folketingetom et beslutningsforslag fra regeringen, der sender korvetten Olfert Fischer og ubådenSælen i krig på et snævert flertal med Dansk Folkeparti. Tonen i debatten var hård og uforsonlig.Splittelsen i dansk udenrigspolitik udviklede sig under den 10 timer lange debat til en dyb sikkerhedspolitiskkløft, som regeringen får mere end svært ved at bygge bro over. Sådan lød konklusionenfra hver sin kant af det politiske spektrum: Dansk Folkeparti og Enhedslisten # 521 (Jyllands-Posten, 2003/03/20).At uenigheden om dansk krigsdeltagelse beskrives, som en nyhedshistorie med stærke konfliktelementer,er meget tydeligt i nyhedsstrengens artikler. I ovenstående artikel beskrives den parlamentariskeuenighed endog i kampmetaforer, hvor en historisk debat blev udkæmpet, som oven i købetforværredes i løbet af debatten til den kunne beskrives som en dyb kløft.Men i de journalistiske beskrivelser splittes denne dybe kløft og det delte Danmark i hovedsagen opi to forskellige konfliktpunkter. I første omgang er der de diskussionspunkter, der direkte udspringeraf folketingsdebatterne og i høj grad vedrører den tidligere beskrevne diskussion om, hvorvidt deeksisterende FN-resolutioner kan betragtes som hjemmel for krig mod Irak eller ej. I anden omgang,men samtidig og sammenflettet med resolutions-konflikten, beskrives konfliktpunktet omkring193