Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

menneskeskjoldene for at indgå som en mere eller mindre frivillig brik i den irakiske propagandastrategi.I de detaljerede beskrivelser af, hvordan gruppen af internationale korrespondenter bliverfragtet rundt til mere eller mindre interessante lokaliteter, fremhæves menneskeskjoldene ofte negativthvis ikke sarkastisk: Takket være to australske menneskeskjolde undgik et stort foderstofanlægnord for Bagdad at blive ramt under det første missilangreb mod Irak torsdag morgen. Det må værelogikken i en stort anlagt pressetur torsdag eftermiddag # 588 (Jyllands-Posten, 2003/03/21) ellerom en anden pressetur: »Oh, shit. Human shields again,« udbrød en engelsk kollega. Og ganskerigtigt. Endnu et bombemål, der slet ikke var blevet angrebet, hvorfor de tilrejsende menneskeskjoldeskulle hædres # 628 (Jyllands-Posten, 2003/03/22).Begge korrespondenter har en række væsentlighedshenvisninger til, at netop deres egen tilstedeværelsei Bagdad og det forhold, at de reporterer fra denne udsatte irakiske position i krigen, er af størstebetydning. Men på hvilken måde, de vælger at omsætte dette til nyhedshistorier, afviger på flerepunkter. Jyllands-Postens korrespondent er overordentligt kritisk indstillet til de muligheder, han ogkollegerne har for at udøve journalistik, og processen mellem presse og informationsministerietsrepræsentanter er på sin vis den fortløbende hovedhistorie, hvor han selv og andre i dette samspilindtager rollerne som nyhedshistoriernes hovedaktører. Politikens korrespondent vælger derimod atskrive de historier, som turene rundt i Bagdad (hvoraf størstedelen nok er de selv samme presseture,Jyllands-Posten korrespondent beretter om) giver hende mulighed for. I hendes reportager fremhævesdet vigtigste, indenfor den overordnede væsentlighedshenvisning til at være som journalist ibyen, at få mulighed for at reportere fra almindelige irakeres perspektiv. Hendes egen rolle, forholdettil kilderne eller spørgsmål om egen sikkerhed er derimod nedtonet, hvis ikke decideret fraværende.KonfliktDe overordnede konflikthenvisninger er på den ene eller anden måde bundet til det implicitte konfliktpunkt,enhver krig indeholder, kampen på liv og død mellem to modstandere.Jagten på Hussein i krigens første dage beskrives som en kamp mellem de amerikanske efterretningerog evner til præcisionsbombninger på den ene side og diktatorens hemmelige netværk af gemmested,dobbeltgængere og paranoide trang til konstant at skifte opholdssted på den anden side.Som konflikt betragtet er denne jagt dog langt fra en traditionel konflikt mellem to nogenlunde ligeværdigeparter, men beskrives mere i termer af udryddelsesaktion, som om Hussein og følge varskadedyr, der skulle bekæmpes, men som på snedig vis undgik koalitionens fælder og lokkemad. Ien artikel fra Berlingske Tidendes USA-korrespondent træder dette perspektiv frem: Hvis chefen forCIA havde ret, hvis han blot tilnærmelsesvist havde ret, kunne krigen være overstået, inden denofficielt var begyndt. Hvis hans efterretninger var sande, kunne tusinder af liv blive skånet, milliarderaf dollar sparet og den politiske skade begrænset # 109 (Berlingske Tidende, 2003/03/21). Her256