Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Kapitel 11: Diskussion og perspektiveringEfter denne lange analyse af danske avisers beskrivelse af Irak-krigen er det tid for at samle trådeneog diskutere, hvordan analysen har kunnet svare på projektets problemstilligner. I indledningen deltejeg afhandlingens problemstilling op på tre niveauer:For det første indeholdt problemstillingen et metodisk spørgsmål til, hvordan man kan genereltstudere journalistik og specifikt journalistikkens udsagn om omverdenen?For det andet indeholdt problemstillingen et empirisk spørgsmål, der spurgte mere konkret til,hvad, hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge formulerer journalistikken sig om og refererer tilsin omverden og specielt til den nationale referenceramme?For det tredje indeholdt problemstillingen et analytisk spørgsmål til, hvad man på baggrund af denkonkrete undersøgelse kan udsige om karakteren af journalistikkens forhold til det nationale og nationalstaten,særligt om denne relation kan karakterisere journalistikken som uafhængig af nationalstatenog nationale referencer eller ej?Som udgangspunkt for det videre arbejde med at søge svar på spørgsmålene, valgte jeg at præcisere,hvilken forskningsoptik, både i forhold til journalistikforskningen specifikt og human-og samfundsvidenskabergenerelt, afhandlingen er udsprunget af. En optik, der ikke blot har betydning for hvilkespørgsmål, der styrer afhandlingen, men i ligeså høj grad har afgørende betydning for hvorledesde centrale begreber forstås og hvordan empirien anskues og behandles.I det følgende vil jeg diskutere og perspektivere, på hvilken måde svarene på afhandlings metodiske,empiriske og analytiske spørgsmål kan formuleres samt hvilke andre spørgsmål eller problemstillingerdisse rejser.Afhandlingens metodiske svarI min metodiske søgen på spørgsmål om hvordan man kan studere journalistik, var spørgsmåletbundet til to forskellige problematikker. I første omgang valgte jeg empirisk at anskue journalistiksom en række artikler, der alle er del af og eksempler på en overordnet journalistiks diskurs, hvorforanalysen af disse kunne være kilde til at forstå hvilke regulatorer for sandt og falsk eller nyheder ogirrelevante oplysninger, som hersker i den journalistiske diskurs. For det andet valgte jeg også atstille spørgsmål til, hvordan journalistikken forholder sig til det emne, den beskæftigede sig med ogderi, hvordan den journalistiske diskurs står i relation til andre af samfundets diskurser – i særligt285