Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Denne diskussion skal ikke forstås som argumenter for, at journalistikken i stedet burde flygte fraChristiansborg og samtlige EU, FN og NATO-møder og i stedet give ordet til manden på gaden.Derimod fremhæver jeg dette forhold for at påpege, hvilke betydning det får for journalistikkensbeskrivelser af forskellige fænomener – som f.eks. folkelige demonstrationer – at den i sit dagligevirke er så nært knyttet til det politiske system og dette systems værdier, procedurer samt evne til atmonopoliserer egen magt og betydning.Tavsheden som tegn på journalistikkens afhængighed af nationalstatenNetop de meget markante eksempler på, at journalistikken ikke blot lydefrit overtog og videreførtede konfliktpunkter og værdier, som de politiske, militære systemer udpegede, men også i tilgift påtogsig rollen som forsvarer af særligt de politiske systemer, har givet mig en ledetråd til en helttredje forklaring på tavsheden om det nationale. Måske skal forklaringen på, at det i store dele afnyhedsbegivenheden var næsten usynligt, at Danmark deltog som part på den angribende koalitionsside, netop findes i, at dette ikke blev italesat fra det politiske systems side. Med andre ord var dermåske ikke den store politiske interesse i, at Danmark og spørgsmål om det danske nationale fællesskabskulle associeres med krigen.Det afgørende argument herfor ligger i de overfor beskrevne karakteristika for journalistikken, afbåde dens samhørighed med det politiske system, med dette systems forrang til autoritativt at udpegefakta for journalistikken og journalistikkens stærke fokus på proces.For hele nyhedsbegivenheden er det gældende, at fakta, forstået som udtalelser eller handlinger, derses som nyhedsværdige nyheder, enten udpeges af de involverede nationers politiske systemog/eller udspiller sig som en genkendelig proces af handlingselementer, som journalistikken ifølgesine indbyggede rutiner vanligt ser som selvindlysende nyheder. En krig med bomber, troppebevægelserog blodige ofre indeholder kraftige elementer af journalistiske fakta, der kan gengives somdramatisk proces, men når den samtidigt af vægtige politiske systemer og aktører udpeges som enkrig af overordentlig væsentlighed for nationer og internationale organisationer, så fremstår det somen indiskutabel journalistisk nyhed. Men modsat kan journalistikken øjensynligt ikke frigøre sig fradette samspil mellem autoritativt udpeget fakta og det journalistiske fokus på proces, til selvstændigtat kunne italesætte andre aspekter end de, der er ønsket fra politisk hold.Bortset fra den politiske debat om dansk krigsdeltagelse, som også blev beskrevet i termer af proces,forsvandt den danske deltagelse og de danske styrker fra det politiske systems egen dagsorden.Der ses ikke flere initiativer fra politisk hold til at fremhæve den danske deltagelse i krigen, hvorforjournalistikken ikke heri får udpeget dette emne, som genstand for nye nyheder. Da der samtidigtikke aktivt i krigsprocessen optræder danske styrker, som kan blive genstand for referencer til detnationale, har journalistikken øjensynligt svært ved selv at tage emnet op. Da en dansk flotilleadmi-294