Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Bekymringen for de civile irakiske ofre knyttes sjældent sammen med en direkte ansvarsplacering,men beskrives ofte som den uheldige om end utilsigtede konsekvens af krigsførelse i al almindelighed.I udtalelsen fra Læger Uden Grænser knyttes bekymringen endvidere sammen med uheldigeforhold ved det irakiske sundhedsvæsen. Det kan visse steder ligne de journalistiske beskrivelser af’andre folks krig’ i følge Carruthers krigskategorier, hvor eksempelvis krig eller hungersnød i Afrikabeskrives som resultat af generelt uheldige afrikanske levevilkår og ikke som konkrete konsekvenseraf bestemte aktørers handlinger mod civilbefolkningen. I dette tilfælde er der tale om beskrivelseraf irakeres lidelse, der nok kan vække sympati og medfølelse, men som generelt ses somuundgåelige vilkår for en befolkning, der er ledet af en diktator, der endnu en gang har ført dem ikrig.Særligt tydeligt ses det afkoblede blik på årsagen til ofrenes lidelser, ved det totale fravær af ofre ide distancerede beskrivelser af krigens gang. I det tidligere beskrevne distancerede oversigtsartikler,der oftest er skrevet fra USA, London og/ eller København er det troppebevægelser, bombemål,missiltyper m.v. der er i centrum og hvis irakerne endelig nævnes er det med ligeledes distanceredebeskrivelser af deres uheldige omstændigheder.I de distancerede beskrivelser kan irakerne optræde som soldater i kamp med de allierede styrker,hvor der meget sjældent findes oplysninger om de irakiske tabstal, men til gengæld ofte meget konkreteoplysninger om koalitionens tab. I en artikel i Ekstra Bladet ses flere eksempler på det distanceredeperspektivs manglende interesse for irakiske tab, hvad enten disse er blandt soldater ellercivile. For det første beskrives bombardementerne af Bagdad som: Blødgøringen af de irakiske stillingerfra luften er første etape, før koalitionens landstyrker meget snart kommer i kamp med eliteenhedernefra den republikanske garde. Hvad der præcist menes med ’blødgøringen svæver i detuvisse, men det kunne hentyde til en ’minimering’ af de irakiske styrker – for at bruge en andenomskrivning. Ligeledes fremtræder det distancerede perspektivs interesse for forholdet mellem koalitionenstab og civile ditto markant i artiklens afsluttende sætninger: Den første britiske soldat, somer dræbt i kamp, blev skudt og alvorligt såret søndag. Han var med til at nedkæmpe civile optøjerved Basra. I går døde han af sine sår. De fortsatte kampe om millionbyen vækker stor bekymringblandt nødhjælpsorganisationer # 868 (Ekstra-Bladet, 2003/03/25). Her fremhæves hele processenom én enkelt britisk soldats død, hvorefter skæbnen for Basras millioner af civile kun strejfes meden bemærkning om nødhjælpsorganisationernes bekymring herop.Hvis de civile irakeres skæbne finder vej til de distancerede beskrivelser, så kan det ligeså vel værei spørgsmålet om, hvilke fare Husseins regime udsætter dem for. Under rubrikken: I skudlinien:Kvinder og børn som våbenskjold citerer avisens Washington-korrespondent forskellige amerikanskekilder for, Husseins seneste overgreb mod egen befolkning: Under den første Golfkrig tog SaddamHussein udlændinge som gidsler og brugte dem som våbenskjold, og han brugte sin egen be-261