Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

anerkendt autoritet, som de har for vane at citere efter bestemte kriterier fra den politiske journalistik.I et tilfælde fører denne journalistiske forestilling om, at det i hovedsagen er folkevalgte politikere,der kan komme med politiske ytringer, til en spøjs leder i Berlingske Tidende, hvor avisen forsvarerMogens Lykketoft ret til at ytre sig politisk uanset hvor og hvornår han måtte vælge at gøre det.Blandt talerne herhjemme optrådte Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft. Han gentog sitsynspunkt, at våbeninspektørerne skulle have mere tid, og at Danmark ikke burde deltage i afvæbningenaf Irak uden FN-mandat. Det har han fået verbale tærsk for. Venstres politiske ordfører,Jens Rohde, har bebrejdet den tidligere udenrigsminister, at han allierer sig med »gadens parlament«.Sikke noget sludder. Mogens Lykketoft har al mulig ret til at have synspunkter, heriblandtforkerte. Han har lige som alle andre ret til at fremsætte dem, hvor han vil, herunder på barrikaderne.Han har talt ved en demonstration, der stort set forløb fredeligt. Udtrykket »gadens parlament«er en nedladende og urimelig karakteristik af en demonstration af borgere, som har noget påhjertet # 236 (Berlingske Tidende, 2003/03/24). I første omgang forsvarer lederen Lykketofts demokratiskeret til at have nok så fejlagtige synspunkter, men i anden omgang kan det også ses somet forsvar for demonstranterne, de beskrives som borgere, der har noget på hjertet. Udtalelserne idenne leder er med til at trække ikke bare Lykketoft men også demonstrationerne tilbage i den journalistiskesfære for legitime modsætninger.Samlet set svinger det journalistiske blik på nyhedsstrengens begivenheder mellem yderkanten afsfæren for legitime modsætninger og sfæren for det afvigende.Inden jeg afslutter denne nyhedsstreng vil jeg analysere en speciel begivenhed med reference tilbåde det politiske system og aktivisterne protester mod beslutningen om dansk krigsdeltagelse.Globale rødders aktion på ChristiansborgTo aktivister fra bevægelsen ’Globale Rødder’ overfaldt Statsministeren og Udenrigsministerend.18.marts 2003 på Christiansborg, da de kom ud fra et møde i Udenrigspolitisk nævn, og overhældtedem med rød maling i protest mod regeringens planer om deltagelse i krigen mod Irak. Idenne sammenhæng var det ikke så meget det retslige efterspil aktionen fik for de to aktivister, menderimod det interessante politisk efterspil optrinnet fik i forhold til Enhedslistens MF’er PernilleRosenkrantz-Theil, der offentligt sympatisere med aktionen.Jeg hældte maling ud over statsministeren, fordi jeg ville gøre omverdenen opmærksom på, at hanhar blod på hænderne ved at gå med i krigen mod Irak. Det kan være svært at trænge gennem me-231