Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

I analyserne bygger Clausen også på en løgmodel med fire ringe, hvor der yderst er det globale niveau,dernæst det nationale, det organisatoriske og inderst det professionelle niveau. På alle niveauerfinder der processer og forhandlinger sted for at tilpasse nyhedsbilledet til forskellige økonomiske,politiske, organisatoriske og institutionelle forhold. Overordnet set er målet med ’domesticationen’at gøre nyheder meningsfulde og relevante for et hjemlig publikum på en måde, derer i overensstemmelse med samfundets herskende ideologi. 183Clausens analyse giver mange gode og spændende perspektiver på, hvorledes specifikke hensyn tilnationale forhold, såvel landenes nationale, politiske agendaer som medieorganisationers organisatoriskeforhold, giver særlige udgaver af en international begivenhed som eksempelvis FN’s kvindekonferencei Beijing, samt at denne ”domistication” af nyhedsproduktionen er en del af medierneskonkurrencestrategi. På mange punkter kan man sige, at analysen bevæger sig indenfor flere afjournalistikforskningsmodellens perspektiver, men i høj grad med en stærk fokusering på nyhedsproduktionengennem medieperspektivets optik. Her redegør hun for hvordan, der både findes fællesinternationale og specifikke nationale vilkår for at drive en bestemt medietype som f.eks. tv ihenholdsvis Danmark og Japan, hvilket giver mulighed for forskellige måder at formidle nyhederpå. 184Når jeg trods de mange indsigter, denne analyseform kan give, vælger ikke at overtage ”domistications-modellen”skyldes det flere forbehold. Først og fremmest, stillet jeg mig et andet sted indenforJournalistiskforskningsmodellen og sætter i højere grad fokus på journalistikkens end mediernesforhold, hvor jeg som hovedsigte ønsker at finde måder at beskrive hvordan det nationale artikuleresi dansk journalistik og i mindre grad hvorfor.Men på et helt andet plan taler hele ’domistications-begrebet’ og brug af cirkulære modeller migimod. Selvom Clausen tydeligt fremhæver, at hun ikke tilslutter sig ’transmissions’ opfattelsen afnyheder, som genstande eller sociale realiteter, nyhedsproducenterne kan vælge blandt og videretransporteretil offentligheden, men tilslutter sig et konstruktivistisk blik på nyheder som social artefact185 , så skuer begrebet ”domistication” i mine øre for meget i retning af netop en forestilling omnyhedernes reelle eksistens i verdenen. De sammenhænge, hvor jeg i diskussioner er støt på begrebet,har det været behæftet med stærke konnotationer i retning af, at ’domestication’ betegner enproces, hvor de internationale nyheder forvanskes til en mindre korrekt, men for de fleste danskere,let fattelig udgave. Associationerne fra det danske ord ’domesticering’, som en proces hvor vilde183 Ibid. Samt s.79ff for beskrivelse af modellen.184 At eks. vis tv-nyheder ikke bare er tv-nyheder verden over, fremhæves også i (Hjarvard, 1992) om de politiske vilkårfor public-service-tv giver bestemte fortælleformer. Endvidere eksemplificeres det ved en sammenligning af amerikanskog italienske tv-nyheder, hvor forskelle i såvel tv-mediernes økonomisk, politiske forhold som landenes forskelle iparti-politisk organiseringsgrad giver markante forskelle i tv-nyhedernes narrative opbygning (Hallin & Mancini, 1994).185 (Clausen, 2003) s.56)103