Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

I en anden del af baggrundsanalyserne finder man et par artikler fra Berlingske Tidende og Information,der i hovedtræk tager fænomenet med den genopstandne fredsbevægelse op, udfra en udtaltforestilling om, at den slags demonstrationer og protestmøder hørte fortiden til. Manchetten i BerlingskeTidende slår dette fast: Efter i årevis at have levet en hensygnende tilværelse har folkeligmodstand mod Irak-krigen givet ny energi til venstrefløjen. Selv borgerlige går med i de mangefreds- demonstrationer, og alt peger på, at oprøret vil forme en ny generation af unge til politiskkamp # 209 (Berlingske Tidende, 2003/03/23). Præmissen for og opbygningen af denne baggrundsartikeler et meget godt eksempel på, at journalistikken, trods de refererende artiklers fokus på aktivisternesadfærd og konfrontationer med politiet, ikke udelukkende ser demonstrationerne som etspørgsmål for de få og marginaliserede grupper i samfundet. For en traditionelt borgerlig avis somBerlingske Tidende er bemærkningen om, at selv borgerlige går med en markør for, at der er noget,der stikker dybere og favner bredere end de umiddelbare observationer kan forklare. Derfor er derogså givet god plads til, at forskellige eksperter kan udtale sig om fænomenet. For det første interviewesen af organisatorerne for fredsdemonstrationerne, Annelise Ebbe er som en af de fem personeri koordinationsgruppen bag »Ingen Krig mod Irak«, der i denne sammenhæng ikke blot givesmulighed for at tale om bevægelsens mål, men endvidere citeres for forklaringer på hvordan fredsbevægelsensfornyede styrke kan forstås i en samfundsmæssig kontekst. »I dag ser jeg samme træk,som da jeg i 80erne kæmpede for, at der ikke skulle opstilles krydsermissiler i Europas baghave.Dengang var det også folk af forskellig politisk observans, der gik med i demonstrationerne, ligesomder var mange unge med i initiativet,« # 209 (Berlingske Tidende, 2003/03/23). Hendes analysesættes ind i en overordnet analyse af både fredsbevægelsen og de folkelige protesters eventuellepolitiske følger for regeringen, som en professor i statskundskab citeres for.I baggrundsanalysen fra Information analyseres fredsbevægelsernes genopståen i forhold til, hvilkevirkninger eller konsekvenser de kan forventes at få. Manchetten slår derfor an, at fredsbevægelsensfremtidige styrke i høj grad kan være afhængig af de umiddelbare resultater: Folk demonstrerer forat vise deres utilfredshed, men også for at opnå resultater. Derfor må fredsbevægelsen overveje,hvad målet skal være nu, hvor krigen er en realitet # 1018 (Information, 2003/03/24). Også denneartikel bygger sine analyser op om ekspertinterview, og fundet en ekspert, der på en og samme tidinkarnerer både aktivisternes egen opfattelse og den videnskabelige ekspertudtalelse. Ekspertenpræsenteres på følgende måde: René Karpantschof Født 1965, Ph. d.-stipendiat ved KøbenhavnsUniversitet. Beskæftiger sig med sociale bevægelser, græsrodsaktioner og samfundsændringer. Haren fortid i BZ-bevægelsen og det autonome miljø. Deltager i demonstrationer mod bl.a. krig»# 1018(Information, 2003/03/24).Selvom det er umuligt at konkludere noget generelt på få artikler, så er fællestrækkene for disse toartikler, trykt i to aviser med vidt forskellige holdninger til krigen, at journalistikken ikke helt kanplacere fredsbevægelsen i velkendte kategorier og søger både fagkundskab og bevægelsen selv ideres uddybende analyser.227