Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

CNN men også John Simpson fra BBC og Brent Sadler fra ITN blev i Bagdad og kunne dels vise24 timers live-sending fra Bagdads skyline under bombardementet, dels kunne de fremvise eksemplerpå civile tab, hvor det amerikanske militær hævdede at have brugt intelligente præcisionsbomber.De vestlige journalister i Irak arbejdede ligeledes under irakiske myndigheders strenge overvågningog blev, ligesom deres kolleger i pool-systemet, fremvist bestemte steder at reportere fra.Reportagerne med civile ofre fra Bagdad blev derfor ofte afskrevet, af såvel de allierede militæreledere som af vestlige medier, som irakiske propaganda. I bedste fald blev oplysninger fra irakiskside (inklusive de vestlige korrespondenter placeret her) ofte gengivet med tydelige forbehold overforden irakiske propagandaværdi heri. I mange tilfælde blev billeder og reportager med civile ofreeller forkullede irakiske soldater bortcensureret af tv-stationerne selv udfra takt & tone hensyn tilgraden af død og ødelæggelse, seerne kunne forventes at klare.Ligesom det var tilfældet for de frie korrespondenter blev også korrespondenterne i Bagdad udsatfor heftig kritik fra egne rækker, med beskyldninger om alt fra at deltage i Husseins propaganda(BBC blev bl.a. hånligt kaldt ”Baghdad Broadcasting Corporation”) til anklager for landsforræderi.121Golfkrigens efterkritikLigeledes kan Golfkrigens signifikante betydning for forholdet mellem militær og medier ses af detstore antal publikationer, som gransker denne relation, der er udkommet siden 1991. Foruden atCarruthers og McLaughlin behandler denne krig, så har Hallin også meldt sig på banen med nyeanalyser i antologien af Bennett & Paletz, 122 ligesom Knightley har et kapitel med om Golfkrigen ien nyredigeret version af ”The first Casuality”, hvilket blot er et lille udpluk af den internationalelitteratur om Golf-krigen. Men også nordiske medieforskere har meldt sig i stort tal blandt Golfkrigensanalytikere. Her i blandt kan dog kun tælles meget få danske bidrag. 123Golf-krigens store interesse fra medieforskningens hold skyldes ikke blot krigens politiske betydningi gængs forstand, men må i hovedsagen tilskrives, at denne krig viste skelsættende nye præmisseri forholdet mellem militæret og presse, hvilket særligt tydeligt kom til udtryk i koalitionens(herunder særligt det amerikanske militærs) nye, aktive pressestrategi. In short, the military sought121 Om korrespondenter i Bagdad under Golf-krigen se bl.a. (Carruthers, 2000) (McLaughlin, 2002) & (Knightley,2000(1975))122 (Bennett & Paletz, 1994)123 I 1991 udkom en norsk antologi ”Mediekrigen - Søkelys på massemedienes dekning av Golfkrigen” med hovedsagligtnorske, men også svenske og et enkelt dansk bidrag. I 1992 udkom et temanummer af Nordicom Information ”Gulfkrigeti massmedierna” med hovedsagligt svenske, norske, finske analyser (heraf enkelte gengangere fra den norskeantologi) hvor et enkelt dansk bidrag på mere perifer vis diskuterer tv-nyheder fra Golf-krigen (Hjarvard, 1992). I regiaf Nordicom udviklede dette tema sig videre til en to binds antologi ”Journalism and the new world order” hvor dækningenaf bl.a. Golf-krigen er indgående analyseret på et nordisk/europæisk materiale.(Nohrstedt & Ottosen, 2001) &(Kempf & Luostarinen, 2001). Dette projekt har endvidere fortsat i række publikationer herunder en antologi,der analyseraspekter af USA’s krig mod terror (Nohrstedt & Ottosen, 2004).69