Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

hvilket han bl.a. konkluderer med henvisning til, at der ulig de vante græske politiske forhold, idenne periode var fuldstændig konsensus om kongen og hans politiske målsætning. Cavling skriverherom: Enhver bevægelse i de sidste ugers politik er direkte resultater af hans (kongens)vilje, og imeget vanskelige forhold har han navigeret med en sådan finfølelse og takt, at han har været ledendeog eneherskende uden derfor i noget øjeblik at have befundet sig i uoverensstemmelse medfolket følelse og vilje. Det er nu omsider kommet dertil, at kongen med lige så stor sandhed somLudvig d.14. kan sige: L’état c’est moi. 28Hvad grækerne, grundet århundreders tyrkisk undertrykkelse, måtte have mistet af forståelse forderes nationale samhørighed og fællesskab, har de heldigvis fået genindført med den danskfødtekonge. Når der senere i forløbet bliver mindre konsensus om krigen, så er det atter bristerne ved detgræske folk, Cavling fremhæver som årsag. I modsætning til landets stolte fortid er synet på nutidenlangt mere fordømmende: Det moderne Grækenland har ikke skabt en digter, en billedhugger elleren maler, og i armeen synes der ikke at findes en eneste betydelig general. Det er dette misforholdmellem, hvad det græske folk vil være og hvad det virkelig er, som ustandseligt kaster statsskibetom i oprørt sø. Efter flugten fra Larissa vendte grækerne sig straks mod kongen, De følte, at de ikkehavde været helte, men de var overbeviste om, at de ville blive det, blot de nu fik en republik. 29Men der er også forhold ved selve krigssituationen, som giver Cavling anledning til hylde Danmarkog det danske samfund. I en reportage fra kajen i Piræus, hvor flygtningene fra Kreta er strandet, måCavling igen forsikre sine danske læsere: Vandrer man gennem Piræus, hvor flygtningene væltersig mellem resterne af deres brogede klude og skrammel af bohave, modtager man en gavnlig belæringom betydningen af et ordnet samfund. 30Cavling set fra nutidenSet med nutidens øjne fremstår Cavlings reportager som fyldt med både grove, fordomsfyldte generaliseringerom andre folkeslag og en stærkt nationalistisk hævdelse af egen nationale kultur. Endviderekunne man om hans journalistiske virke mene, at det i uhørt grad var en praksis, der i højeregrad byggede på hans egne dybt subjektive og fordomsfulde oplevelser end det var udtryk for efterlevelseaf idealer om en krigskorrespondents vigtige gerning, som læsernes sandhedsvidne til begivenhedernesgang.Spørgsmålet er dog, om de elementer ved Cavling reportager, der fra en nutidig optik forekommervoldsomt normative, måske blot er udtryk for, at de blev skrevet i en anden tid. Hvem ved, om Cavlingskommentarer om forskelle mellem græsk og dansk nationalkarakter blev set som normative28 Reportage 12.marts, s.29. Ibid.29 Reportage 12.maj, s.146 Ibid.30 Reportage 13.marts, s.31 Ibid.13