Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

definitioner af det nationale som herskende – altså udpege tidens nationale konsensus – igennemhvilken, journalistikkens beskrivelse af Irak-krigen bør forstås.Derimod synes jeg, at der er en række forskellige træk til stede i tiden, om hvordan det nationaleformuleres i forhold til såvel danske samfundsforhold og disse relation til den omgivende verden. 172At konkludere hvilke generelle samfundsudviklinger, denne mangfoldighed skal tolkes som resultataf, er et endnu sværere spørgsmål. Kan flerstemmigheden skyldes, at det nationale er blevet fragmenteretog opsplittet, hvor man kan vælge at abonnere på flere forskellige og modstridende versioneraf nationale fællesværdier og fællesskaber eller, at det nationale, som hævdet fra mange sider,er uddøende, uddøet og blot fungerer som en narresut, et illusorisk identifikationspunkt for de ressourcesvagebefolkningsgrupper, der faldt af i globaliseringen hastige udviklingstempo?For det andet fremhæver jeg disse forbehold idet, jeg deri også ser en hjælp til at kunne gøre sigbegreb om sin samtid. Når jeg netop har valgt at beskrive perspektiver for krigsjournalistikkenshistoriske kontekst, er det udfra forventning om, at jeg her kan bruge historien til at distancere sigmig – og derved få blik for – min egen samtid.Konsekvenserne af det konstruktivistiske videnskabssyn, jeg her har indskrevet mig i, er fraværet afsikker grund at stå på. Når historien ikke er en fast størrelse men betinget af blikket, der ser og samtidenpå samme vis er betinget af tidens diskursive sandhedsregimer, der er os mere eller mindreerkendt, så har man kun variabler og ingen konstanter, at forholde sig til. Nærværende projekts analyservil derfor ikke henvise til nogen kriterier om objektivitet eller videnskabelig sandhed, men istedet finde sin legitimitet i den redelighed og åbenhed i omgang med perspektiver, teorier og empiri,som jeg bestræber mig på at udvise.Når jeg i denne sammenhæng værger mig ved at udpege særlige vilkår for, hvorledes spørgsmåletom det nationale manifesterer sig i nutidens Danmark, er det derfor også et forsøg på, så åbent såmuligt at fremlægge hvilke præmisser, jeg arbejder med i dette projekt. Valget af Irak-krigen somcase for projektet bunder ikke i en forkærlighed for krig eller passioneret interesse for krigskorrespondentersvilkår historisk set, men netop fordi, jeg ved denne case måske kunne få et indblik ihvilke definitioner af det nationale, som artikuleres for tiden. At netop krigen – grundet sin traditioneltstore betydning for nationalstaterne (som det foregående kapitel om krig og journalistik viste) –kan være en indikator for både spørgsmål, om der er konsensus eller kamp om det nationale og hvaddet er for værdier, livssyn, historieforståelse osv. som associeres hermed.172 Eks. vis alle de såvel implicitte som eksplicitte henvisninger til nationens fællesværdier og evnen til at opretholdefællesskab som gang på gang artikuleres vedrørende forholdet til indvandrere og flygtninge i det danske samfund. Ligeledeser diskussionerne om Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde som eks. vis EU, NATO & FN også påforskellig vis diskussioner om nationens værdier og den nationale fællesskabs beståen.96