Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

de politiske forhold i Danmark. Endelig var krigen næsten dagligt genstand for kommentarer i samtligeavisers lederspalter. Det journalistiske spektrum af vinkler på Irak-krigen var så bredt, at stortset alle genrer og artikeltyper blev taget i anvendelse. 58 Mangfoldigheden i journalistiske genrergiver mig analytisk set muligheden for at undersøge, om der eventuelt er bestemte nationale referencerog bestemte definitioner af det nationale, som bringes i anvendelse indenfor bestemte genrer.Man kan f.eks. forestille sig, at det kan være forskellige formuleringer af et journalistisk ”vi”, deranvendes ved nyhedsreportager om statsministerens samtaler med præsident Bush end ved nyhedsreportagerom bombeofre i Bagdad.Den tredje fordel ved at anvende Irak-krigen som case er den særlige status og bevågenhed krigsjournalistikhar indenfor journalistikken selv. Den ofte citerede kliché om, at ”sandheden er krigensførste offer” 59 blev også gentaget mange gange af forskellige journalister før, under og efter krigen.En krig indeholder stridende parter, der også har modstridende motiver og ønsker om at få krigen tilat fremstå i et for dem særligt gunstigt lys, hvilket journalister selv ofte udrykker sig eksplicit om.Bekymringen om hvilken rolle journalistikken ufrivilligt kunne spille i de krigsførende magterspropaganda kom til syne i en lang række tv-programmer og artikler under overskrifter som ”medieanalyse”,”mediekrig” eller lignende. Her blev der også ført mange diskussioner om, hvilket billedejournalistikken tegnede af krigen, og hvorledes journalisters placering som eksempelvis ’embedded’eller ’indrullerede’ i den amerikanske eller britiske hær påvirkede deres beskrivelser af krigen. AtIrak-krigen også gav så mange journalister anledning til at diskutere deres egen rolle er endnu enbegrundelse for mit valg af case. Herved får jeg nemlig mulighed på samme tid både af få materiale,der viser hvorledes journalistikken beskriver en krig mellem nationalstater, og samtidigt fagets egenrefleksion over, hvad en sådan situation betyder for efterlevelsen af de gængse kriterier for godjournalistik.Krigsjournalistik som en særlig form for nyhedsjournalistik?Men der er også lige nøjagtigt ved dette punkt, at Irak-krigens brugbarhed som case kan blive problematisk.Argumentet mod at bruge Irak-krigen kunne netop være, at krigen er så speciel og ekstremen situation, at den form for journalistik, der bliver bedrevet, har meget lidt eller slet ingentingmed den daglige journalistik at gøre. Derved kan man ikke ved analyser af denne særegne begivenhedudsige noget som helst om journalistikkens forhold til det nationale generelt. Flere af de røster,der har ytret sig internt i journalistikken og ekstern om netop krigsjournalistikken i og omkringIrak-krigen, antyder da også, at der i denne sag er tale om en helt anderledes form for journalistik.58 Det massive journalistiske fokus på Irak medførte endog, at det også afspejledes i andre dele af mediernes programflade.Vejrudsigten i TV sendte bl.a. prognoser for vejret i Irak. Det var ikke blot ment som et kuriosum, men som relevantoplysning for forventninger om krigens forløb, særligt når en ørkenstorm var i vente.59 ”The first casualty when war comes is truth” blev udtalt af den amerikanske senator Hiram Johnson i 1917 og sidenciteret utallige gang. Endvidere er citatet gengivet i titlen på Philip Knightleys nyklassiker om krig og journalistik, derførste gang udkom i 1975 og revideret i 2000: ”The first Casualty”. (Knightley, 2000(1975))38