Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Refererende journalistikTraditionen for refererende journalistik har en lang historie indenfor netop den politiske journalistik,hvor referater fra folketingsdebatter er en velkendt disciplin indenfor journalistikken. I partipressenstid refererede hver avis sine politiske repræsentanter, mens konventionerne for den nutidige,partiuafhængige journalistik fordrer, at debatten upartisk gengives i sine væsentligste punkter.At journalistikken er tæt knyttet til det politiske niveau ses bl.a. af at konventionerne for folketingsreferaterligger meget tæt op af det politiske system og dets regler. Når f. eks politikerne næstenuden undtagelse præsenteres ved fuldt navn, partitilhørsforhold og evt. titel af ordfører eller partileder,så kan dels ses som en afsmitning af folketingets egne formelle tiltaleregler 276 , dels ses som etstandardiseret praksis, der skal adskille citat fra mening, idet ingen folketingsmedlemmer gives merefamiliær præsentation end andre, ligesom det endelig kan ses tegn på den refererende journalistiksinformative idealer, hvor fyldestgørende information skal videregives til læserne, hvorpå dekan træffe egne politiske valg.Men også på et andet plan ses den nære forbindelse mellem det politiske system og den refererendejournalistik, nemlig i journalistikkens loyale gengivelse af de politisk udpegede konfliktpunkter. Idet omfang, jeg har kunnet analysere det empiriske materiale, så er det ikke journalistikken selv, derudpeger konfliktpunkterne som centreret om henholdsvis tolkninger af FN-resolutioner og bruddetpå den sikkerhedspolitiske konsensus, men derimod konfliktpunkter, som udpeges af de politiskeaktører i løbet af de politiske debatter.Endelig er det også værd at bemærke den refererende journalistiks loyalitet mod det politiske systemved journalistikkens ensidige fokusering på begivenheder og udtalelser fra den politiske arena.De refererende artikler synes i overvældende grad at bygge på officielle udtalelser fra folketingetstalestol og i mindre omfang fra korridorsnak på Christiansborgs gange, mens der overhovedet ikkerefereres fra udtalelser og begivenheder, der har fundet sted udenfor Christiansborg.Analyserende journalistikDen analyserende journalistik om folketingsbeslutningen viser et billede af en genre, der ligesomden refererende journalistik er meget tæt knyttet til det stofområde, der skrives om. Arbejdsfeltetspredes noget ud i forhold til det refererende niveau, idet der også anvendes udtalelser fra pressemøder,interviews og korridorsnak, ligesom der i visse tilfælde indhentes udtalelser udefra, når eksperterfra universiteterne udspørges om de politiske konfliktpunkter. Men det er alligevel stærktbegrænset, hvor langt den analyserende journalistik bevæger sig væk fra det politiske systems egen276 Ifølge Folketingets forretningsorden § 26 giver følgende instrukser om tiltaleformen ved forhandlinger i folketingssalen”Det er ikke tilladt at tiltale nogen direkte under forhandlingerne. Medlemmerne (bortset fra ministrene) benævnes:hr. eller fru med tilføjelse af navn uden titel. Ministre benævnes med den officielle ministertitel”. (Forretningsordenfor Folketinget, Februar 2005)201