Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

samfundsmæssigt perspektiv. Hvorvidt aktivisterne havde samme eller en modstridende tolkning afdemokratiets goder, er det åbenbart ikke relevant at opsøge.Mest ulige fremstår forholdet mellem politi og demonstranter i en leder i Jyllands-Posten: BUD-SKABET PÅ de unge demonstranters bannere er enkelt og forståeligt: »Elever mod krig«. Om deter krigen mod Saddam Hussein eller krigen mod Irak, kommer tilsyneladende ud på ét, når der erforår i luften, solen skinner, og anledningen i øvrigt frister til i et par dage at udskifte kedelig skolegangmed den spænding, som det utvivlsomt giver at blokere trafikken og lege kispus med politieti gaderne. Så længe politiet kan leve med det her og nu, kan omverdenen selvfølgelig også. Og hidtilhar politiet taget situationen prisværdigt afslappet, selv om man ikke skal tage fejl. Beredskabetfungerer, hvis der virkelig går løs # 648 (Jyllands-Posten, 2003/03/23).Ikke blot latterliggøres de unge demonstranter ved, at det fremstilles som om, de ikke engang selvaner, hvad de demonstrerer mod, men samtidig roses politiet for deres overbærende tålmodighedoverfor disse fantaster.Det er derimod sjældent, at man som i en artikel fra Politiken rent faktisk ser, at både politiet ogdemonstranter gives mulighed for at udlægge hver deres version af en episode: Undervejs kastedeen enkelt demonstrant en flaske mod politiet, og han og syv andre, der forsøgte at hindre politiet iat arrestere flaskekasteren, blev anholdt. »Vi har at gøre med nogle grupper, som påberåber sig atvære ikkevoldelige, men tilsyneladende griber til vold, når anledningen er der. Det kan undre én«,siger politiets talsmand, Flemming Steen Munch. Den udlægning er Nikolaj Heltoft fra GlobaleRødder ikke enig i. Han beklager, at politifolkene førte sig frem, som de gjorde, da demonstranterneforsøgte at trænge ind i Rigsdagsgården. »Vi lagde et ikkevoldeligt pres for at komme ind, og så erdet ærgerligt at nogen lader sig provokere af, at politiet farer så markant frem, som de gjorde«.Arrangørerne opløste demonstrationen ved 16-tiden, og politiet skønner antallet af demonstrantertil omkring 2.500 # 1207 (Politiken, 2003/03/22).Konfliktpunkternes afbøjningDemonstrationernes eget proklamerede politiske budskab mod krigen generelt og beslutningen omden danske krigsdeltagelse specifikt synes ikke i nævneværdig grad at kunne genfindes i den journalistiskebehandling, da demonstrationerne ikke fremstilles som en politisk konflikt. Derimod afbøjesden i første omgang til at være en konflikt mellem den offentlige orden (og f. eks. samfærdslensfri bevægelighed) og nogle uregerlige aktivister. Men også på andre måder afbøjer den journalistiskebeskrivelser og finder nye konfliktpunkter med udgangspunkt i demonstrationerne.Det kraftige fokus, der har været på, at beskrive demonstranterne som ’unge’ eller ’skoleelever’føres over i et helt andet konfliktpunkt, der omhandler skoleelevers ret til at demonstrere i skoleti-222