Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Perspektivering til videre spørgsmål og analyserAnalysen er som nævnt koncentreret om en meget lille periode af 10 dage omkring krigsudbruddet,og en fortsat analyse af krigens videre forløb og ikke mindst tiden efter de reelle krigshandlingerblev erklæret over af præsident Bush i maj 2003, ville måske kunne kaste yderligere lys på de uafklaredespørgsmål. Eller også kunne tiden efter den første hektiske krigstid vise, hvad Mikkelsenkaldte at de seriøse medier rettede sig op. 309Spørgsmålet er her, om journalistikken efter at være blevet grebet af de hektiske elementer i krigseuforienigen kunne vende tilbage til en mere kritisk, uafhængig og selvstændigt dagsordensættenderolle. Med andre ord er spørgsmålet endnu engang, om jeg har grebet journalistikken i en undtagelsestilstandog ikke haft tålmodigheden til at vente og se, at den efterfølgende genvandt positionensom magthavernes kritiske vagthund?Til dette spørgsmål kan jeg i første omgang atter vende blikket mod USA, hvor der et halvt års tidefter krigsudbruddet skulle være tegn på nye, mere kritiske strømninger i journalistikken. Eksempleter hentet fra en artikel i Politiken af den amerikanske journalist og forfatter Mark Hertsgaard, derbeskriver skriftet som følger: For første gang, siden Bush tiltrådte, har de seneste uger budt på enfortsat strøm af kritisk mediedækning. Journalister fra den brede midte af USA’s mediespektrum,som efter 11.september og særligt under kampene i Irak fungerede som heppekor for regeringen, eromsider begyndt at beskæftige sig med de uoverensstemmelser og springende punkter, som udenlandskenyhedsmedier i månedsvis har rapporteret om. Men Hertsgaard er helt i tråd med Hallin,når han skal forklare, hvad der har bevirket dette skift i amerikansk journalistik: Når amerikanskpresse nu har rettet det kritiske blik mod Bush, er det ikke, fordi journalisterne pludselig er blevetmodige, men fordi pressekorpset i Washington afspejler holdningerne hos politikerne i Washington,og flere og flere af disse politikere er blevet betænkelige ved de menneskelige, økonomiske og politiskeomkostninger ved den amerikanske besættelse af Irak. 310Igen – hvis journalistikken skal formå at stille kritiske spørgsmål til det politiske systems beslutninger,så kræver det i første omgang eksistensen af en politisk kritik ført af anerkendte politiske kræfter.I modsætning til det amerikanske eksempel, så synes der ingen tegn på, at det politiske system iDanmark selv tager den nationale dissensus op til diskussion. Dette kan til dels være hjulpet af, atspørgsmålet om krigsdeltagelsen ikke på samme måde har trængt sig på dem indenrigspolitiskedagsorden, da Danmark ikke har haft markante tab eller de samme ekstraordinære krigsudgifter somUSA. Selvom der også i danske medier reporteres om konsensusbrud og diskussioner af krigsmoti-309 (Mikkelsen, 2002) Se det fulde citat i kapitel 1.310 (Hertsgaard, 2003/10/25).300