Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

TotalkrigTotal Wars 141 – totalkrig er den første kategori, hvori 1. og 2. verdenskrig kan indplaceres. Dissekrige var for de deltagende lande præget af, at alle aspekter ved nationerne var på spil i krigen. Ikkeblot var landets soldater i kamp, men hele hjemmefronten stod også på spil – enten ved bombardementer,der satte befolkningens sikkerhed på spil, eller ved krigsindsatsen gennemgribende indflydelsepå økonomien og dagliglivet. Regeringer, militær, eliter og andre styrende myndigheder opretholdti totalkrigssituationer en diskurs, der direkte bandt nationens fortsatte beståen sammen medalle nationens borgere og disses handlinger. Enhver kunne ved sine handlinger yde sit til nationensforsvar eller modsat risikere at gøre ubodelig skade for nationen, hvis ikke den rette samfundsindstillingvar til stede. Man kan sige, at spørgsmålet om totalkrigens totalitet, omfattende alle borgere,deres tanker og handlinger blev gjort til en diskursiv sandhed, uanset hvor reel en trussel mangetrivielle hverdagssysler kunne siges at udøve mod nationens sikkerhed.Som beskrevet i de fleste af ovennævnte værker, er statslig propaganda for henholdsvis at vindehjemmefronten og demoralisere fjendens ditto et meget udbredt våben i kampen. Ligeledes var britiskpropaganda med velvillig assistance fra journalister, filmfolk og andre mediefolk, ifølge Carruthers,en stærkt medvirkende årsag til, at USA blev draget ind i både 1. og 2. verdenskrig trods enerklæret isolationistisk politik.Journalistiske arbejdsvilkår var ligeledes stærkt påvirket af verdenskrigenes totalitet, idet krigensudfald blev gjort til et ultimativt eksistensvilkår for alle nationens borgere, og kritiske spørgsmåleller forsøg på, at beskrive krigen fra et andet perspektiv, særligt fjendens, blev betragtet som landsskadeligvirksomhed. Åbenlys censur og kontrol med krigskorrespondenterne færden i krigsområderblev en indlysende følge af krigens overvældende samfundsbetydning. I totalkrig er alle med,soldater, husmødre, håndværkere, arbejdere, pensionister – og journalister, og hver må yde sit indenforderes felt.Det er nu ikke fordi, Carruthers, Knightley eller McLaughlin har mange beretninger om journalister,der modsatte sig censuren og deltagelsen i propagandaspillet, snarere tværtimod. Der kunne udspillessig mindre opgør om detaljer i censurens udøvelse, men overordnet vandt censur, kontrol ogpropaganda i medierne netop sin legitimation ved henvisning til nødvendigheden for hele nationensbeståen og samfundets fremtidige overlevelse.141 (Carruthers, 2000) (s.54ff). For de følgende kapitler bør noteres, at jeg kun låner krigskategoriseringen og dereskarakteristika fra Carruthers, hvorimod diskussionerne om forholdet til nationen og placering i sfæremodellen står formin egen regning.76