Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

og repræsentanter for interesseorganisationer i meget høj grad indgår i hinandens nærmeste netværki et snævert miljø omkring Christiansborg. Dette kan også give anledning til at stille spørgsmål ved,hvorvidt dette miljø ikke blot reproducere magtens vante diskurser og medvirker til, at de fakta ognyheder, journalistikken kan have fantasi til at sætte på dagsorden, næppe grundlæggende udfordrerdet politiske parnas. 204Også fra andre sider kritiseres forestillingen om, at de nye vinde indenfor den politiske journalistikreelt kan ses som journalistikkens frigørelse fra politisk binding, som fører en øget demokratiseringmed sig. Koch og Lemée kritisere Pedersens m.fl.s pointer ved at se på, hvad det er for en slagshistorier, den selvstændiggjorte journalistik bruger sine kræfter på. Koch finder ikke de samme demokratisketakter, hvor journalistikken kan hævdes at opgradere diskussioner af vigtige politiskeemner. Det som journalistikken i praksis har gjort med sin frihed, er imidlertid snarere at skrive omdet politiske liv. Den ”politiske nyhed”, der i det væsentlige handler om landspolitikerne, men ikkeer dikteret af dem. Den der går bag om kulisserne 205Ligeledes konkluderer Lemée på baggrund af interview med Christiansborg-journalister, at konflikthistorierog gerne interne personkonflikter med indbyggede overraskelser oftest bedømmes somgode politiske nyheder, uanset om disse konflikter eller personfikseringen har forbindelse til detkonkrete politiske arbejde. Også her ses samspillet mellem ’Borgens’ beboere – politikere og journalister– som ofte mere interessant for den journalistiske dagsorden end formidling af stof om politiskeemner til læserne. 206 Politik set i termer af kamp mellem politiske personligheder og fokus pådet politiske spil, bevirker endvidere, at den politiske journalistik i stigende grad griber til sportsmetaforerfra fodbold, boksning og væddeløb for at beskrive det politiske liv i f.eks. valgkampe. 207Objektivitetskrav i journalistisk praksisVender man for en kort bemærkning tilbage til den amerikanske journalistik-historie, som menes atvære forud for udviklingstendenser i Danmark, så tyder det heller ikke her på, at diverse eksemplerpå kritisk eller uafhængig journalistik er ensbetydende med en generel opløsning af objektivitetsbegrebeteller en frigjort journalistik. Schudson argumenter tilbage i 1978 for, at trods en glamouriseringaf journalistrollens kritiske rolle i Watergate-affæren, så vil vilkårene i journalistikken i højgrad vedblive at foregå på den objektive journalistiks præmisser. I praksis ville det betyde, at degrundlæggende rutiner, hvor nyheder bygges op over …the same old basics of who, what, where,204 Mark Ørsten giver i hvert fald den indspiste vanetænkning på Christiansborg (af både politikere og journalister) endel af skylden for den ringe opmærksomhed EU-politik gives i danske medier. Se (Ørsten, 2003)205 (Koch, 2002) (s. 34-35)206 (Lemée, Ibid.207 (Koch, Ibid. (side 57ff)111