Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Denne afhandling har ingen erklærede eller skjulte motiver om at skulle anvise veje til en bedreeller mere rigtig journalistik, men vil først og fremmest kaste et kritisk blik på, hvordan de nutidigeforhold i journalistikken støtter sig til og vedligeholder bestemte sandhedsregimer. Med et kritiskblik menes ikke, at jeg vil kritisere journalistikken, men at jeg vil betragte forholdene for den journalistiskepraksis udfra andre kriterier og perspektiver end det vanligt iagttages fra.Foucaults særlige blik og analyse benævnes ofte som diskursanalytisk, hvilket i hovedsagen byggerpå, at Foucault anskuer sin empiri som en tekst eller snarere en tale (fra fransk: discour) om eksempelvisseksualitet eller galskab. Analyserne bygger altså ikke på metafysiske eller ideologiske forestillingerom eksistensen af eksempelvis en seksualitet, som skjult i historien eller i kroppen kunkan erkendes filosofisk eller spekulativt. Tværtimod er Foucault og diskursanalysen meget positivistiski den forstand, at bestemte vidensfelter netop lokaliseres historisk og konkret gennem den diskurs,den tale herom, som kan genfindes i et utal af kilder og dokumenter. Endvidere er en af styrkerneved diskursanalysen, at den i sin analyse af en bestemt tale eller diskurs, forsøger at lokaliserehvilke regler for sandt og falsk, der regulerer hvilke udsagn, der på bestemte tidspunkter kan fremkommeom bestemte vidensfelter. Med andre ord betragtes forskellige diskurser som styret af magtforholdfor, hvad der kan siges og ikke siges, med regler for hvad, der kan udpeges som sandheder ibestemte sammenhænge og tider. 44Med Jens Erik Kristensen ord er Foucaults analyser kendetegnet ved, at han ikke spørger til ombestemte sandheder er sande, men til hvordan de er fremkommet: Foucault kalder derfor sin videnshistoriefor en ”historie om de diskursive genstande” eller ’de talte tings historie’, der ikkespørger om hvad der egentligt blev talt om og hvorfor, men hvordan der blev talt og udformet videnom bestemte fænomener og efter hvilke formationsregler. 45Afhandlingen set i et diskursanalytisk perspektivRelationerne til problemstillingen for nærværende afhandling er mange. Det mest springende punkti forhold til Foucaults egne analyser er dog, at dette studie ikke er historisk eller genealogisk 46 i sitempiriske udgangspunkt, men snarere et punktstudie sat ind i en historisk baggrund. Derimod er detafhandlingens målsætning at få blik for det diskursive, hvilket implicerer både at se efter hvordander tales om bestemte forhold og deri lokalisere forskellige eksempler på naturliggjorte sandheder.I forhold til afhandlingens problemstilling, vil man for det første kunne betragte de journalistisketekster som elementer i en journalistisk diskurs, hvor der er bestemte regler for diskursens sande44 Se bl.a ”Talens Forfatning”, som er et af de få steder, hvor Foucault diskuterer mere generelle karakteristika veddiskursanalyse (Foucault, 1980(1971)).45 Side 58 i (Kristensen, 1985).46 Den genealogiske metode betegner Foucaults historiske analyseform, der lokaliserer forskellige diskurser fremkomstog ændringer over tid. På dette punkt er han i høj grad inspireret af Nietzsches historiesyn, se bl.a. (Foucault, 1983) &(Nietzsche, 1994(1874))30