Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Endelig er der også de identifikationshenvisninger, der fremhæver Danmark og statsminister AndersFogh Rasmussens rolle i den internationale politik. Sammenlignede man de danske aviser medsvenske, østrigske eller portugisiske aviser ville Danmark og Fogh næppe optræde så ofte i forbindelsemed nyheder om det internationale, politiske spil om Irak, men set indenfor sin egen optikforekommer disse identifikationshenvisninger på ingen måde i overdreven stil. Som nævnt indledningsvister der visse eksempler, der kunne tolkes som forsøg på at beskrive Danmark og Fogh somelitenationer og elite-statsleder, men de er på ingen måde normen. Der var den tidligere nævntenyhed om Bush’ opringning til Fogh ved krigsudbruddet, ligesom Ekstra-Bladet har rubrikken:Bush lytter til mig over et interview med Fogh.Tværtimod ser det mere ud til, at gængse kriterier for udenrigsjournalistikken spiller stærkere indher. Da en meget stor del artiklerne er skrevet af avisernes faste udenrigskorrespondenter, så skriverde som vanligt om aktører, handlinger og udtalelser fra deres område. Og eftersom Fogh i denneperiode hverken var i Washington, Paris, London eller Moskva, så har han heller ikke optrådt i nyhedshistorierherfra. Bruxelles-korrespondenterne finder ham til EU-topmødet i Bruxelles, men hellerikke der gøres Fogh til omdrejningspunkter for historierne, der snarere fokuserer på splittelsegenerelt og personificerer det i dysten mellem Chirac og Blair. Derimod finder man fra BerlingskeTidende rubrikken: Danmark tilbage på sidesporet med en artikel om, hvordan Danmark og Foghefter at have opnået en markant position ved EU-udvidelsesforhandlingerne i København i december2002, nu er sat udenfor indflydelse sammen med Storbritannien grundet krigsdeltagelse. # 151(Berlingske Tidende, 2003/03/22).På mange punkter virker det til, at grænsen for udenrigsjournalistikken virke samtidigt betyder, atspørgsmålet om dansk krigsdeltagelse i høj grad overlades til avisens hjemlige redaktion.Forskelle i genrerneSom tidligere nævnt er nyhedsstrengen om international politik præget af store sammenfald mellemrefererende og analyserende journalistik, hvilket jeg tilskriver udenrigskorrespondenternes arbejdsformog deres status på redaktionerne. 267 Meget store dele af morgenavisernes artikler om det internationalepolitiske magtspil op til krigsudbruddet er skrevet af de fast udstationerede korrespondenterog for visse aviser af særligt udsendte til Mellemøsten (Jyllands-Posten har f.eks. en korrespondenti Diyarbakir ved Tyrkiets grænse mod Irak). Formiddagsaviserne har ikke egne korrespondenterudsendt, men skriver formentligt historierne på baggrund af de internationale nyhedsbureauer(selvom det sjældent angives) og har også langt færre nyhedshistorier inden for denne nyhedsstreng.disse konventioner om udenrigsjournalistik falder det sikkert mere naturligt at fokusere på statsleder og deres gerningenend tilfældigt udvalgte borgere i andre lande.267 Se bl.a. (Holm, 2000)166