Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

al pludselig dukker op som tavs staffage ved koalitionens pressemøde, er der pludselig en selvindlysendegenstand for danske referencer, men dog ikke mere end til én dags opmærksomhed.Tværtimod ses der fra det politiske system en samlet bevægelse på tværs af partiernes holdning iforhold til folketingsbeslutningen om at bilægge konflikten under henvisning til, at alle bør støtte dedanske soldater, når nu beslutningen udfra demokratiske spilleregler, er taget. Journalistikkensmedvirken i at opretholde tavsheden om den danske krigsdeltagelse og ikke mindst fraværet af diskussioneraf, hvad det betyder for Danmark og forestillingen om et nationalt fællesskab, at derhverken i folketinget eller befolkningen kunne samles en markant konsensus om den danske krigsdeltagelse,kan med Stuart Halls ord beskrives som journalistikkens unwitting bias 308 .Hvad denne konsensus – politisk og journalistik – om at opretholde tavsheden udspringer af, kananalysen ikke umiddelbart svare på, da konsensusen netop manifesterer sig i tavshed, men spørgsmåletvil blive søgt diskuteret i forhold til et sidste blik gennem Hallins og Carruthers begreber.Irak-krigens dækning – i spændet mellem nationalstat og journalistisk praksisNår jeg i det følgende vil forsøge at samle delanalyserne af de fire nyhedsstrenge vil det være udfraet dobbeltsidet spørgsmål om, hvordan man overordnet set kan karakterisere den journalistiskekrigsdækning og karakterisere krigens betydning for nationalstaten. Med andre ord, vil jeg forsøgeat diskuterer det samlede billede af analysen i regi af Hallins sfæremodel og Carruthers krigskategorier.Krigen i lyset af Hallins sfæremodelNyhedsstreng 4 om krigens gang viste sig meget vanskelig at indplacere i Hallins sfæremodel, derbåde betegner journalistikkens blik på de politiske problemstillinger en given begivenhed indeholderog journalistikkens deraf afledte forestilling om egen praksis. For det samlede billede af heleperiodens nyhedsdækning af tiden omkring Irak-krigens udbrud, er det bestemt ikke nemmere. Ikkeblot peger de forskellige nyhedsstrenge og elementer heri i forskellig retning, men der kan endvidereiagttages markante forskelle i praksis mellem stofområder og indenfor samme nyhedsstreng. Forskellenemellem eksempelvis den journalistiske beskrivelse af folketingsbeslutningen på Christiansborgog demonstrationerne på Christiansborg Slotsplads er dog generelt mere markante end forskelleaviserne imellem. Det er med andre ord ikke forhold ved enkelte avisers særegne journalistiskedækning, der forvirrer billedet, tværtimod er journalistikken på tværs af aviser meget entydig.Selvom der kunne iagttages forskelle mellem morgen- og formiddagsaviser, så var forskellen i høj308 Hall bruger betegnelsen til at beskrive, hvorledes medierne ofte grundet f.eks. strukturelle magtforhold giver endækning, der er ufrivilligt partisk (Hall, 1973).295