Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Foucault har i mine øjne aldrig givet særligt hjælpsomme anvisninger til hverken metodiske elleranalytiske problemstillinger, men har derimod i høj grad været banemand for at kunne stille nyetyper af spørgsmål i forskningen. Selvom flere af hans værker på forskellig vis har diskuteret generelleforhold ved diskurser og analyser af disse, så foreligger der ingen masterplan for videre diskursanalytiskestudier, i særdeleshed ikke hvis man bevæger sig ud på andre områder, end de Foucaultselv studerede. Endvidere er Foucaults egne analyser i overvejende grad historiske analyser,hvor fremkomsten af bestemte diskurser om ny vidensfelter analyseres over tid, eller hvor forskydningerog betydningsændringer indenfor bestemte diskurser kan påvises historisk set, hvorved tideni sig selv – som med eksemplet fra Cavling viste – indeholder analytiske muligheder. Selvom jegogså forsøger at sætter Irak-krigens krigsjournalistik ind i en historisk ramme, så er den empiri, jegpå nogen måder forventer at kunne udtale mig om, bundet til ét givet punkt i tid, hvorved jeg ikkekan forvente, at den historiske distancering kan hjælpe mig i denne afhandling.Diskursanalytisk blik på begreber om det nationaleDet diskursanalytiske blik kan også hjælpe til på en håndgribelig måde at kunne tale om det, somjeg hidtil har benævnt nationalstaten, den nationale referenceramme eller blot det nationale.Når Cavling i 1890’erne giver sit bud på nationale karakteristikker af såvel grækere, tyrkere og danskere,så fremstår de for nutidens blik, som fordomsfulde og altså ikke sande eller i det mindstesandfærdige beskrivelser af forskelle i nationale kulturtræk. Ser man derimod diskursanalytisk påCavling, så giver det ingen mening at tale om sande eller fordomsfulde beskrivelser af nationaleforhold, men derimod at tale om bestemte perioders diskursive sandheder om hvordan, der kan talesom nationalstaten, nationale kulturtræk eller om nationalt fællesskab.I det hele taget er tale om nation, nationalstat, nationalitet og nationalt fællesskab i sig selv et historiskbetinget fænomen, der er fremkommet over de seneste århundrede, hvor talen eller diskursenherom i forskellige udformninger har vundet frem i først Europa og siden det meste af verdenen.Selvom nationalstater, som en konkret institution med territoriel udbredelse indenfor fastlagte grænserbevogtet af nationalstaternes soldater, efterhånden fremstår som en både meget håndfast og megetnaturlig del af verdenen, så giver det stadig mening at anskue dem som del af diskurser om detnationale. Diskurser, hvori de selv samme territorielle konkrete enheder gennem tiden er blevet italesatudfra vidt forskellige regler for sande eller falske udsagn om nationen, og derved ikke kansiges, at have været en konstant størrelse, om end landegrænserne har ligget nok så fast. SelvomDanmark på Cavlings tid geografisk var nogenlunde sammenfaldende med nutidens Danmark (hvisman ser bort fra Sønderjylland og Danmarks daværende kolonier), så er det på mange punkter, noglehelt andre måder man i nutiden kan tale om Danmark, dansk kultur og national samhørighed end i1897.32