Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Men bortset fra, at man måske kan indplacere denne konflikt og den journalistiske dækning i overordnedetermer om ’vest’ mod ’øst, ’kristendom’ mod ’islam’ eller ’demokrati’ mod ’diktatur’, erder et mere præcist spørgsmål om krigens betydning, der stadig mangler mere konkrete svar, nemligspørgsmålet om den danske krigsdeltagelse og journalistikkens blik herpå.Krigen i lyset af krigskategorierHvis man forsøger at betragte den samlede journalistiske dækning i perspektiver af forskelligekrigskategorier kan man måske komme nærmere spørgsmålet om, hvordan den danske krigsdeltagelseblev betragtet i relation til nationen og definitioner af et nationalt fællesskab.I den historiske gennemgang af medier i krig udpegede Carruthers fire forskellige kategorier forkrig, hvortil der gives forskellige vilkår for journalistikken, dens forhold til stat og militær, samtgraden af indenrigspolitisk diskussion om det nationale bedste.Det er indlysende at Irak-krigen fra et dansk synspunkt ikke kan betegnes som en totalkrig. Frastatens side blev den danske krigsdeltagelse nærmest fortiet og soldaterne forsvandt fra mediernesbevågenhed, ligesom hjemmefronten ikke i nogen nævneværdig grad blev involveret i krigsindsatsen.At der var konsekvenser for danske interesser ses bl.a. i økonomisektionernes fokus på krigensbetydning for indtjening, omkostninger, aktie- og valutakurser, men at årsagen til krigen var endansk krig og ikke en hvilken som helst anden international begivenhed, blev sjældent markantfremhævet.Totalkrigens betydning for journalistikkens forhold, med enten indskrænket pressefrihed, mærkbarecensur- og propagandatiltag og kollapset af en sfære for politiske uenighed, kan heller ikke iagttages.Ligeledes giver det ingen mening at se Irak-krigen som enten andre folks krig eller krig mod terror,selvom der kan lokaliseres enkelt elementer herfra. Terroraspektet er en del af den uendeligeliste af dårligdomme, Hussein associeres med, men generelt ses krigen ikke som en ’krig mod terror’da det højst er irakerne selv, der rigtigt beskrives som tidligere og potentielle terrorofre. Dogkan man i visse kommenterende artikler, se relationer til en overordnet verdenskrig mod terror, somudspringer af terrorangrebene 11.september 2001. Uanset om en del af bevæggrundene til krigenville kunne genfindes i 11.septemeber, så er det ikke tydeligt i journalistikkens dækning af selvekrigen.Irak-krigen er også alt for intensivt dækket til, at den på nogen måde kan karakteriseres som ’andrefolks krig’, der netop havde som grundvilkår, at disse havde overordentligt svært ved at tiltrækkevestlige mediers kontinuerlige interesse. Dog kan et aspekt af ’andre folks krig’ genfindes, nemligsom et af de eneste alternative perspektiver på krigen, end det distancerede, vestlige perspektiv. En297