Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

sin beskrivelse af journalistisk praksis: Journalistik kan beskrives som metode til hurtigt at finde ogindsamle oplysninger og meninger om begivenheder, fænomener og problemer samt til at forarbejdedem til produkter i massemedier i form af rapporter, som interesser et større publikum og tilfredsstillerdets nysgerrighed eller behov for ny viden. Journalister ved nyhedsmedier har altså dettil fælles, at de indsamler, transporterer (min fremhævning) og behandler informationer, der interesseret stort publikum 216 eller formuleret andetsteds som Journalistik handler på et meget forenkletplan om at formidle viden fra kilderne til nogle læsere, lyttere eller seere, lige som fx handelsflådentransporterer varer fra en havn til en anden(min understregning). 217I den refererende journalistik opretholdes den klassiske bandlysning af eksplicitte kommentarer. Enstor del af journalistikken bygger enten helt eller delvis på denne genres forestilling om, at artiklerskal bringe læserne relevant og korrekt nyt om verden, og en af de gængse måder at organisere refererendenyhedsartikler, er ved at skrive dem efter den omvendte nyhedstrekant, hvor der hurtigstmuligt svares på læserens (vel at mærke imaginære) spørgsmål til nyheden. Manchetten skal opsummerespørgsmål om hvem, hvad, hvor, hvornår?, som uddybes i artiklens efterfølgende afsnitog eventuelt uddybes med spørgsmålene hvordan, og hvorfor? 218Hvis journalister dagligt skal producere et vist kvantum af artikler om alskens forskellige emner erdet næsten indlysende, at denne arbejdsproces standardiseres dels ved at arbejde udfra en skabelonsom nyhedstrekanten, dels ved at have let tilgængelige kriterier for udpegning af hvilke fakta, ennyhed kan bygges på. 219 Spørgsmålene giver i stor grad grobund for, at det er handlinger og udtalelseraf individer eller signifikante institutioner, som har udspillet sig på et bestemt sted eller indenforen bestemt arena, på et bestemt tidspunkt, der kan passes ind i skabelonen og svare på spørgsmålene.Handlinger i og omkring statslige institutioner samt udtalelse af politikere, embedsmænd ogeksperter præsenterer sig derfor, som oplagte nyhedsfakta i den journalistiske optik. Den kildekritik,Meilby bl.a. argumenterede for, kan jo kun rigtigt gennemføres, hvis de fakta man bygger nyhedernepå er offentligt tilgængelige og bygger på en form for autoritativ ret til at udtale sig om et giventemne. Som tidligere nævnt, kan den autoritative udtalelse bunde i en politisk, videnskabelig ellerinstitutionel autoritet eller menigmands ekspertudsagn om eget levede liv i rollen som ’konsekvensekspert’.220216 (Meilby, 1996) ( s.29)217 (Mogensen, 2000) (s.5) – dog bør det bemærkes, at Mogensen straks efter tager forbehold for forenklingen, men idenne sammenhæng er interessant, at netop transportmetaforen samt sammenligningen mellem nyheder og varer, der isagen blot skal løftes op og transporteres videre alligevel er så styrende. Fakta ligger derude i verden, som gods, journalisterskal indhente.218 (Grunwald, 2004), (Mogensen, 2000) som er nøjagtigt de samme spørgsmål som (Schudson, 1978) har beskrevetsom styrende for størstedelen af det daglige journalistiske arbejde i det 20.århundredes amerikanske journalistik.219 Meilbys karakteristik af standarderne for afspejlende journalistik udført af journalister i ’referent-rollen” er langt frapositiv ”For de fleste journalister i dagspressen ligger hovedvægten nok stadig på referentrollen, selv om den er langtfra deres idealer… Det er økonomiske set en meget billig form for journalistik, der bygger på en standardisering som iandre former for masseproduktion” (Meilby, 1996) (s.29)220 (Lund, 1999)114