Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Da journalistikken og medierne er kulturhistorisk bestemt i den forstand, at de er fremvokset i givnesamfundsformer og fra bestemte sociale klasser eller grupperingers ideologiske ståsted, er det i sigselv et ganske bestemt billede af what the world at root is som journalistikken tegner. Derved bevægerCarey sig ind på en beskrivelse af journalistikken i stil med beskrivningsmagt eller definitionsmagt,da han også knytter magtspørgsmålet til den journalistiske kommunikation. .Det er ved at kombinere det rituelle træk ved kommunikation, og her journalistikkens praksis, atCarey forsøger at give et nyt perspektiv på spørgsmålet om, hvordan kommunikation har væretmedvirkende til at etablere og sammenbinde den nye og geografisk vidt spredte amerikanske nation.Det er ikke blot ved kommunikationsteknologiske fremskridt som telegrafen, at muligheden for atsammenbinde en nation i et forestillet kommunikations fællesskab etableres 82 , men der er også vedde centrale aspekter af selve begrebet kommunikation tale om konstruktion og fastholdelse af forestillingenom et fællesskab. Sagt med andre ord er kommunikation, ifølge Carey, i sig selv fællesskabsdannende,hvilket kan forstærkes og udbredes over større områder ved hjælp af ny kommunikationsteknologier– men teknologierne gør det ikke alene.Carey giver hermed også mig et argument for, at journalistikken kommunikerer andet og mere enblot information om samfundet til borgerne gennem nyhedshistorier – den er også med til at konstruereog vedligeholde fællesskabet. Eller man kunne sige, at journalistikken ikke blot er et blandtandre tilfældige steder, hvor diskurser om det nationale kan lokaliseres, men at forhold ved denjournalistiske diskurs selv, og dennes placering og magt i samfundet, har betydning for forestillingerom det nationale fællesskab.Opsummering på institutionelt perspektivVed at gå til institutionelle analyser af nyhedsinstitutioner, journalistikken og kommunikationen fårjeg en række indikationer på, at journalistikken ved sin fremkomst og placering i samfundet, og vedden magt den har til at beskrive verdenen på, er bundet til nationalstaten og samtidigt medvirkendetil at definere denne som et, ikke bare tilfældigt, men central forestillet fællesskab.Dette vil derfor også være en del af den samfundsmæssige og historiske ramme, som dette projektskriver indenfor. Men projektet har et andet sigte end blot at kunne argumentere for, at journalistikkenhar (haft) relationer til nationalstaten, idet jeg både vil undersøge, hvordan det nationale i denkonkrete praksis kan siges at spille ind på journalistikken i en meget bestemt case, nemlig Irakkrigen,og samtidigt undersøge om journalistikken kan siges at have løsrevet eller selvstændiggjortsig i forhold til de ovenfor beskrevet relationer til nationalstaten.82 Tanken om at det forestillede fællesskab bl.a. via nye kommunikationsmidler (trykkekunsten og telegrafen) ved atman i alle afkroge af nationen kunne læse sin daglige avis og vide, at medborgere overalt i landet læste de samme nyhederpå samme tid er også en central tese i Andersons værk (Anderson, 1991(1983)).48