Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

krigsfronten, en række meget direkte beskrivelser af Cavlings blik på grækerne, der såvel direktesom indirekte samtidig indeholder beskrivelse af danskerne.Den gruppe, Cavling har mindst interesse for at beskrive, er tyrkerne, hvilket måske kan ses somtegn på, at fjenden i denne konflikt var så indiskutabelt og selvindlysende, at det dårligt var besværetværd at tildele dem alskens grumme karakteristika. Cavling tager en dag på en kort tur fra dengræske grænseby Larissa ind over grænsen til Tyrkiet, hvor han har et kortere ophold og intervieweren tyrkisk officer. Indledningen til reportagen starter med et særdeles barsk billede af tyrkerne. Mætaf krigsforberedelserne i Larissa føler man omsider trang til at se en tyrk, og når denne trang harovervundet en naturlig uvilje mod at få maven sprættet op med krumknive, skrider man til handling.Da Cavling efter et langt ridt endelig når ind i Tyrkiet og første gang støder på tyrkiske soldater,beskriver han deres udseende: …iført korte mørkeblå trøjer, uden halsbind, temmelig uordentligemed bare ben… Endvidere sammenligner han deres fremtræden med de græske soldater og når hurtigttil konklusionen: Når tyrkerne ikke taler, tænker de. Grækerne tænker kun når de taler. Ensammenligning, der dog næppe kan siges at være til græsk fordel. I forlængelse af Cavlings interviewmed en tyrkisk kommandant, pascha, gengiver han i en længere passage, dennes syn på delsårsagerne til krig, dels hvordan Grækenlands efterligninger af europæiske lande er årsag til landetselendige situation. Cavling kommenter ikke direkte disse udtalelser, men bemærker i reportagensslutreplik: På vejen tilbage derimod købte jeg en daggert af en af infanteristerne. Så fattige og forsultneer de tyrkiske soldater, at fremmed kan købe deres våben…anden kommentar behøves næppetil pascha’ens meddelte udtalelser 22 Turen til Tyrkiet synes ikke at have anfægtet Cavlings oprindeligeopfattelse af tyrkerne, og han beskæftiger sig ikke videre med at karakteriser dem.Cavlings blik på grækerne er derimod mere sammensat. På den ene side bunder hans veneration forgrækerne i, at han ser dem som arvtagere af den stolte græske oldtid, men på den anden side beskriverhan dem ofte som en flok halvvilde, der i udvikling halter århundrede efter nordeuropæiske civilisation.Årsagen til det græske folks forfald, henføres dog også til tyrkerne. Overalt i dette folk, ibyerne og på landet, mærkes sporene af tyrkernes 400 årige undertrykkelse, der har nedstyrtet grækernesstore masser i uvidenhed og mørke, men man mærker også de mægtige anstrengelser, derdet sidste halve århundrede er gjorte og fremdeles gøres for at genoprejse det af naturen højt begavedefolk. På denne baggrund finder Cavling både eksempler bland Athens fremmeste borgere, somhan karakteriserer som værdige efterkommere af åndsaristokraterne i det gamle Hellas, mens andredel af befolkningen beskrives som halvvilde(…)mennesker i fåreskindspelse. 23 Men omtalt samlet ergrækerne oftest karakteriseres som præget af grækernes naive livssyn (s.29)…folkets hæftige temperament(s.33) og hvis ingen anden beskrivelse slå til, tyr Cavling til sammenligninger med andrefolkeslag: Athenienserne er sydlændinge i endnu højere grad en italienerne, og de ejer ikke oldtidsfolketsplastiske værdighed (s.39).22 Reportage 10.april, s.75-82, Ibid.23 Reportage 16.marts, s.39 Ibid.11