Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

time standpunkter, da modsætningsforholdet beskrives med en stærk både militær og moralsk overvægttil koalitionens side.Mest eklatant ses dette i jagten på Hussein, der i de journalistiske beskrivelser mere har karakter afrottebekæmpelse end en kamp mellem ligeværdige parter med hver deres politiske leder. Dette kansikkert ses som forlængelse af det skurkebillede af Hussein, der er blevet opbygget siden Golfkrigen,som i stor stil har medvirket til at frakende Hussein legitimitet som sit lands legitime ledersåvel internationalt som internt.Derimod beskrives kampen mellem tropperne mere i stil med en legitim modsætning mellem tohære, dog igen med kraftige modifikationer. Dels beskrives de irakiske styrker i forskellige gradersom præget af inkompetence og materielmangel eller som styret af en stadigt svindende kampmoral,dels beskrives hele kampen mellem de to militære parter næsten ensidigt på baggrund af kilder oginformation fra den ene kæmpende part – nemlig koalitionen. Ligeledes angives der detaljeret præcisetal og omstændigheder for koalitionens tab, mens tab blandt de irakiske styrker enten forbigåseller berøres perifert.Journalistikkens overvældende tendens, til at anskue krigen fra den angribende koalitions perspektivog næsten udelukkende bygge sine reportager på oplysninger fra koalitionens militære og politiskepressetjenester, kan måske tolkes som et resultat af, at journalistikken, trods erfaringer fra adskilligetidligere krige, alligevel er blevet løbet over ende af en veltrimmet og velforberedt propagandastrategifra koalitionens og særligt amerikansk side. Men hvis man fastholder, at krigen i de journalistiskereportager næsten entydigt beskrives fra koalitionens side, hvor vil det da placere journalistikkensblik på nyhedsstrengen ind i Hallins model?Vil man kunne argumenter for, at placere nyhedsstrengen i sfæren af det afvigende, hvor journalistikkenser det som sin opgave at medvirke til at udelukke og marginalisere aktører eller idealer, deranses for moralsk afvigende og uacceptable? Enkelte elementer, så som jagten på Hussein, kan tildels ses som eksempel på, hvordan journalistikken uforbeholdent støtter koalitionens udryddelsesaktionmod en for længst marginaliseret person, der ikke gives nogen som helst plads i sfæren aflegitime modsætninger, da han på alle punkter beskrives som illegitim.Eller giver dette eksempel, kombineret med reportagernes stærkt koalitionsinspirerede perspektiv, istedet anledning til at placere nyhedsstrengen i sfæren af konsensus, hvor den centrale konsensusforestilling,som deles af koalition og journalistik, er ideen om den nødvendige og derved retfærdigekrig mod den despotiske tyran? Den næsten totale mangel på kildekritik overfor koalitionens udtalelseri de distancerede artikler om krigens gang, der stort set udelukkende bygger på netop dissekilder, kunne ses som journalistikkens accept af denne konsensusforestilling.279