Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

opildnede, græske forventning om en snarlig sejr over tyrkerne. Selvom han ved adskillige lejlighederundrer sig over den øjensynligt mangelfulde organisering af hæren og fravær af synligt hierarkimellem officerer og menige, så udtaler han inden krigsudbruddet om årsagen til den græske mobilisering:Landets ungdom havde af sig selv instinktmæssig foretaget denne bevægelse(…) et så stærktudslag af patriotisk følelse, fra millionæren ned til stodderen, er vistnok uden sidestykke i den modernetids historie. Dette får ham til at afslutte reportagen med følgende skråsikre profeti om krigensudfald: Og har man set de græske soldater drage fra Piræus til Olympos, så er man ikke i tvivlom, hvem der vil gå sejrrig ud af denne kamp. 8Men da krigslykken eftertrykkeligt er vendt for grækerne, giver Cavling derimod et langt mere pessimistisksyn på de selv samme græske tropper og den manglende ledelse: Der så mange småting,som straks røber, at den græske armé ikke er nogen armé i europæisk forstand (…) Det er et ægtegræsk træk, at en officer glemmer hele overledelsen for at fordybe sig i en ham uvedkommende detail.9Nutidige standarder, om journalistisk upartiskhed og kildekritik, synes næsten kun at kunne genfindesved Cavlings beskrivelser af det græske nederlag, mens han i langt højere grad tog den græskekrigseufori for pålydende inden krigsudbruddet. Cavling er endog så optaget af den græske sag ogikke mindst loyal overfor den græske konge af dansk slægt, at han indvilger i at lade kongelige depecherindsy i sin manchet og i dybeste hemmelig overbringe dem til kongens gesandt på Kreta.Denne opgave har han accepteret både af hensyn til kongen og den græske sag, men også udfra egne,journalistiske motiver: …og selvfølgelig påtog jeg mig med glæde denne opgave, der åbner udsigttil et lille eventyr. 10 Men han ser også sin rejse til Kreta i lyset af journalistikkens pligt til atgengive verdenens gang, hvilket udtrykkes i hans reportage fra øen: Den sande tilstand på Kreta erukendt i Europa. 11Cavlings blik på krigen som en nyhedshistorie med høj nyhedsværdi genfindes på mange punkter,hvor det i høj grad kan beskrives udfra de nutidige journalistiske nyhedskriterier om ’aktualitet’,’væsentlighed’, ’konflikt’, ’sensation’ og ’identifikation’ 12 At krig beskrives som en konflikt afstørste væsentlighed med sensationelle elementer ses bl.a. i en reportage Cavling skriver fra detgræske hof kort før krigsudbruddet: Og kongen fortæller og udvikler, imens mit blik forvilder sig tildepecherne, der ligger spredte over bordet. Når et navn sættes under en af disse sedler, går derkommando gennem telegrafen, er regiment går i ilden, og menneskers blod farver de grønne markeri Thessalien. 13 Konfliktens dramatiske betydning står her tydeligt for alle.8 Reportage 23.marts, s.68.70 Ibid.9 Reportage 25.maj, s. 160 Ibid.10 Brev til Rode 8.april,. s94 Ibid.11 Reportage 17.april, s.95 Ibid.12 Se uddybende beskrivelse og diskussion heraf i kapitel 5.13 Reportage 30.april, s.103 (Kaarsted, 1960)8