Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

arena. Når f.eks. borgerne citeres i den analyserende journalistik er det udelukkende som tal i meningsmålinger,og den ekstra viden, der opsøges, er af meget konventionel, autoritativ art, så somnetop universitetslektorer og professorer.Når man ser nærmere på, hvad det er for analyser eller undersøgelser, som fremkommer indenfordenne genre, er det slående hvor tæt også denne genre er forbundet til den politiske dagsorden. Nårder i nyheds- eller baggrundsanalyser hentes eksperter ind er det stadig for at kommenterer på desamme konfliktpunkter som den refererende journalistik beskrev – altså spørgsmål om resolutionsfortolkningog tolkninger af det sikkerhedspolitiske konsensusbrud. Ved sine analyser og undersøgelserformår den analyserende journalistik altså ikke at stille nogle andre (eller som det gerne ideeltset fremhæves – nogle kritiske) spørgsmål til det politiske system end de diskussionsspørgsmålsystemet selv fremstiller. Og til en vis grad kan man hævde, at den heller ikke rigtigt formår at adskillesig væsentligt fra den refererende journalistik, hvorved genreforskellene til dels udviskes.Der findes dog enkelte mere spredte eksempler, hvor den analyserende journalistik selv søger atfinde nye vinkler og opdyrke nye konfliktpunkter, men de slår aldrig bredt igennem.Rubrikken: Per Due er blevet til Per Høg # 792 (Ekstra-Bladet, 2003/03/20), fra Ekstra Bladetfremhæver, at udenrigsministeren har skiftet i holdning til hvorvidt en dansk krigsdeltagelse krævedemandat fra et enigt sikkerhedsråd eller ej, hvorved avisen slår på en intern konflikt mellem udenrigs-og statsministeren. En vinkel som Berlingske Tidende nogle dage senere følger op på ved imanchetten at fremhæve: Udenrigsminister Per Stig Møller har tabt en afgørende magtkamp medstatsminister Anders Fogh Rasmussen på Irak-spørgsmålet og dermed har han svækket sig selv somminister. Det vurderer flere eksperter i dansk sikkerhedspolitik.# 83 (Berlingske Tidende,2003/03/20).Det er ikke en historie der for alvor sætter sig fat, selvom antydningen af en konflikt i sidste endefår Politikens leder til at foreslå udenrigsministerens afgang: For det første er det fuldstændig ødelæggendefor Per Stig Møllers personlige troværdighed som udenrigsminister og politiker. Det erikke første gang, at udenrigsministeren direkte og indirekte er blevet desavoueret af regeringsledelsen(…)Per Stig Møllers eneste mulighed for at yde et bidrag til Danmarks fremtidige udenrigspolitik,der er i overensstemmelse med hans egne idealer, ville være at tage sin afsked # 1115 (Politiken,2003/03/19).BT forsøger at løbe en anden mindre konflikthistorie i gang indenfor den overordnede nyhedsstrengmed fokus på en splittelse i Socialdemokratiet. Splittelsen bygger på udtalelser fra den tidligeresocialdemokratiske forsvarsminister Hans Hækkerup, som støtter den amerikanske linie mod Irak.Den forhenværende socialdemokratiske forsvarsminister støtter Bush, Blair og Fogh. Det gør S-formanden ikke. Men bortset fra en halvhjertet sympatitilkendegivelse fra et andet socialdemokra-202