Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

seproduktion, en anden del låner journalistikken fra humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner,dog tilpasset journalistikkens særlige krav om hurtighed. 223Sammenfattende beskrives den analyserende journalistik som mere selvstændig i forhold til denautoritative udpegning af fakta, idet den forventes at kunne stille spørgsmål til disse fakta og også,som tidligere diskuteret, sætte nye problemstillinger og emner på dagsordenen. Spørgsmålet er dogstadig, hvorfra den analyserende journalistik skal hente autoritet til sine egne analyser, og hvorvidtden heri kan frigøre sig fra et givent problemfelts indbyggede diskursive sandheder?Med til den videre analyse vil jeg forsøge at forfølge dette spørgsmål ved at undersøge, hvad det erfor spørgsmål og sammenhænge, som journalistikken selvstændigt stiller til begivenheder og udtalelser.Kan man iagttage, at der sker et perspektivskift mellem nyhedshistorier alt efter om de skrivesi regi af den refererende eller analyserende journalistik? Vil udtalelser fra statsministerens pressemøderf.eks. blive analyseret og undersøgt udfra en væsens forskellig optik, eller vil de analyserendeartikler acceptere og videreføre regeringens udtalelser?Den kommenterende journalistikDenne genre forholder sig modsat de to tidligere genre meget åbenlyst til fakta ved direkte at tilkendegiveen subjektiv mening om bestemte sager og personer. For ikke at skabe forvirring omskellet mellem fakta og mening bliver læserne da også behørigt advaret om, at bestemte dele af avisenindeholder subjektive meninger, ved at rubricerer disse under betegnelser ”Leder”, ”Kommentar”og ”Klumme”. Ofte placeres disse journalistiske kommentarer også på samme sider som avisernesdebat- og læserbrevssider, hvor politikere såvel som menigmand kan komme til orde.Den kommenterende del af journalistikken synes at stemme meget dårligt overens med journalistikkensobjektivitetsideologi, og kan måske tilskrives avisernes rolle tilbage i 1800-tallet, hvor de hovedsagligtvar forum for borgerskabets debatter eller organ for redaktørens egne synspunkter, ligesomde subjektive indlæg var centrale i parti-pressens dage. 224 Måden kommentaren eller redaktørsynspunktethar kunnet eksistere samtidigt med en objektivitetsideologi har netop også været vedden omhyggelige indhegning af disse meningsartikler. Ifølge Grundwald er den kommenterendejournalistik stigende i omfang i nutidens aviser, ligesom han også ser overløb af meningstilkendegivelseri visse former for nyhedsanalyser. Denne udvikling tolkes som tegn på, at aviserne grundetkonkurrencen fra de elektroniske mediers hurtigere nyhedsfrekvens, vælger at opdyrke debat somnyt stofområde. 225223 Se f.eks. (Kramhøft, 2000), (Meilby, 1996), (Mogensen, 2000) men til dels også (Valeur, 1993), (Strand, 2000), derpå forskellige vis appellerer journalistikken til større eftertænksomhed, evne til at stille spørgsmål til såvel egen sompolitikere, kilders praksis samt omhyggelighed og fravalg af nemme, klichéfyldte nyhedsrutiner.224 Se (Bruhn Jensen, 1996), (Bruhn Jensen, 1997) for danske avisers historier.225 (Grunwald, 2004) (s.25)116