Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Selvom Cavling på sin vis undskylder grækerne for den kulturelle tilbageståenhed, så er der dogogså andre karakteristika ved grækerne, som synes at bunde i andet end uheldige historiske forhold.I en reportage fra den græske rigsdag er det øjensynligt Cavling magtpåliggende at indskyde bemærkningerom grækernes udseende: Skikkelserne er gennemgående umandige, og et nordisk øjedvæler ikke ved dem med velbehag. 24 Selvom han dog heri indskyder et forbehold om, det normativei det ’nordiske’ øjes perspektiv, så giver det ’umandige’ gentagne gange anledning til udtryk forCavlings afsky for grækerne. Efter krigsudbruddet, hvor dårligt nyt fra fronten kommer til Athen,beskriver Cavling, hvordan den tidligere så krigsivrige folkestemning er vendt. En sådan omskiftelighedog sindets lethed ville man finde indtagende hos en dame, hvor ungdom og skønhed bragtekarakterens mangler i forglemmelse, men anderledes er forholdet unægteligt, hvor talen er ommænd. Grækerne savner mandige egenskaber. 25 Denne frastødende umandighed genfinder Cavlingsåvel i grækernes ydre, som i deres handlinger og egenskaber.I Cavlings noget svingende forhold til grækerne, finder han ofte anledning til at fremhæve danskere,dansk kultur og værdier og ikke mindst det nationale fællesskab på bekostning af grækerne, der ialle tilfælde beskrives som et mindreværdigt folk. Grækernes manglende evner kan udstilles i såbanale spørgsmål som bøndernes arbejdsevne: Græske bønder, der pløjer sletterne ved Marathon,pløjer med en ganske anden følelse end den, hvormed de danske bønder pløjer f.eks. Odsherred, ogselvfølgelig bliver Odsherred derfor også pløjet grundigere end Marathon. 26 Men i andre tilfældeer det i spørgsmålet om hele den nationale samling, at Cavling finder anledning til at fremhæveDanmark. I en af sine tidlige reportager fra Athen beklager han, hvor svært det er, at finde et pålideligtudtryk for folkestemningen grundet den sammensatte og uensartede befolkning, der nærmestbefinder sig i mentalt forskellige århundreder. Modsat er det ifølge Cavling altid muligt at vejrefolkets stemme blandt nordeuropæiske folk, hvor enhver borger er støbt i samme åndelige form, oghvor der uden hensyn til forskellig dannelse og forskellige sociale vilkår dog er en fælles nationalgrundakkord for hele folkets følelse. 27Politikens læsere kan altså med en vis sindsro læse beretningerne fra dette forvilde og letantændeligefolk, da man samtidig bliver beroliget om, at i den civiliserede del af verden, Danmark hermedindskrives i, vil harmoni og national samhørighed altid være udgangspunktet.Det punkt ved grækerne, som om noget vækker Cavlings rosende beskrivelser, er da netop også dengræske konge, hvis danske sindelag, sindighed og kølige fornuft, Cavling sjældent undlader atfremhæve. Det fremmeste træk, Cavling iagttager ved den politiske situation i optakten til krigen, ernetop, at kongen i egen person repræsenterer den græske nationalfølelse og folkets fælles vilje,24 Reportage 15.marts s.35 Ibid.25 Reportage 12.maj, s. 144 Ibid.26 Ibid.27 Reportage 16.marts, s.39 Ibid.12