Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Den eneste mulighed, journalister har for selv at udpege fakta, er ved med egne øjne at have iagttageten hændelse, eller med egne øre, at have hørt en udtalelse fra en person. Men det er jo langtfraalle af journalisters syns- og høreindtryk, der automatisk bliver til nyheder, idet disse indtryk ogsåskal kobles med begreber, om hvilke fakta der er relevante. I denne udvælgelse må journalisternestøtte sig til en kombination af journalistisk konventioner (hvor en iagttagelse af et trafikuheld rutinemæssigtbliver betragtet som nyhed, mens en iagttagelse af et vissent blad, der falder til jordensjældent ses som nyhedsrelevant) og autoritativ ekspertise. Spørgsmålet om udpegning af fakta harogså betydning for spørgsmålet om journalistikken uafhængighed, hvorfor dette punkt vil blive diskutereti det kommende afsnit.Diskussion af spørgsmålet om den politiske journalistiks selvstændiggørelsePedersen m.fl. 202 beskrivelser den politiske journalistiks løsrivelse fra såvel partipolitiske bindingersom afhængighed af den parlamentariske dagsorden, og tager dette som tegn på en selvstændiggjort,politisk journalstik, der evner selv at være dagsordensættende uafhængigt af f.eks. folketingetsdagsorden. Endvidere ses denne selvstændiggørelse som del af professionaliseringsprocessen, hvorden politiske journalistisk i kraft heraf også har udviklet nye journalistisk genrer, der matcher dennenyvundne selvstændighed. Særligt fokuseres der på ’dialog-journalistikken’, hvor journalisten påbaggrund af en selvvalgt problemstilling får to eller flere forskellige synspunkter i kunstig dialog iregi af artiklen. Men kan man tage dette som tegn på, at dette selvstændige emnevalg for den politiskejournalistik også er ensbetydende med, at journalistikken selvstændigt kan udpege og vurderefakta? Flere ting taler imod en overvurdering af disse nye forholds betydning for den journalistiskeomgang med fakta.Anker Brink Lund argumenterer i tråd med Hallin for, at disse bevægelser indenfor den politiskejournalistisk selvstændiggørelse har kastet journalistikken i favnen på autoritative kilder: Samtidighar politisk journalistik i stigende grad gjort sig afhængig af udvalgte kilder, der enten legitimeressom professionaliserede specialister, repræsentanter for forhandlende særinteresser eller ofre for(og i journalistisk forstand eksperter på) konsekvenserne af politisk handlen. 203 Endvidere skulleselvstændiggørelsens fremmeste nyskabelse have været en opblomstring i antallet af spektakulæreenkeltsager, med varierende samfundsrelevans.Konklusionerne for Pedersen m.fl. argumenter derimod for, at selvstændiggørelsen og journalistikkensevne til at sætte dagsordenen har medført en demokratisering af den politiske dagsorden, i detnye spørgsmål kan tages op og ikke mindst, at andre end blot de traditionelle parlamentarikere kankomme til orde. Selv samme undersøgelse viser dog også, at politikere, journalister, embedsmænd202 (Pedersen, Kjær, Esmark, Horst & Carlsen, 1999)203 (Lund, 1999) (s.134)110