Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

stillinger om, hvordan dette var i nationens interesse. Siden folketingsbeslutningen var baseret på etmeget snævert flertal, forventer jeg også at kunne få indblik i hvilke alternative alliancer mellemnationens interesse og krigsdeltagelse, som den politiske diskurs gav rum for og som ytredes af folketingetsoppositionNetop fordi Danmark vælger at optræde som aktiv part i en angrebsalliance i en krig, der var prægetaf stor politisk uenighed både indenrigspolitisk og blandt Danmarks allierede i NATO, EU og detnordiske samarbejde, er det en oplagt case for dette projekt. Her er spørgsmål om det nationale bådetil stede på et meget konkret plan, idet Danmark som nationalstat gør brug af militæret, nationalstatensforsvarsværn, i en international politisk konflikt, og på mindre håndfast vis i de forskellige måderargumenter for henholdsvis krigsdeltagelse eller krigsmodstand søges associeret med forestillingerom fællesskabets grundlæggende værdier.I og med Irak-krigen sætter alle aspekter af nationalstaten i Andersons definition i spil, er der ogsåflere aspekter at betragte journalistikkens beskrivelser af disse uenigheder udfra. Journalistikkengengiver både krigens handlinger og de politiske diskussioner herom, hvor der på den ene side er enofficiel dansk politik, anført af regeringen og på den anden side et utal af kritikere både indenlandsog blandt Danmarks nabolande og allierede. Hvorledes journalistikken dækker krigen indenfor dettespektrum, kan derfor kaste lys på både hvilke opfattelser af det nationale, der er til stede i journalistikkenselv og hvilken grad af uafhængighed af nationalstatens officielle politik, journalistikkenkan operere med.Endvidere viste Irak-krigen sig som yderst anvendelig case på et andet punkt, nemlig ved den massivejournalistiske dækning af emnet. At danske nyhedsmedier valgte at lade Irak-krigen overtrumfestort set alle andre potentielle nyhedshistorier kan i sig selv ses, som en indikator på, at dettespørgsmål, journalistisk set, blevet bedømt som værende af allerstørste væsentlighed. Om det udelukkendevar den danske krigsdeltagelse, der øgede Irak-krigens væsentlighedsværdi eller om det ilige så høj grad var krigens betydning i de internationale magtforhold med supermagten USA i encentral rolle, skal jeg ikke på nuværende tidspunkt kunne bedømme.Den massive journalistiske dækning har også en analytisk fordel, idet krigen blev dækket fra flereforskellige vinkler med anvendelse af mange journalistiske genrer. Der var både de traditionelle,hårde udenrigspolitiske nyheder om beslutningstageres udtalelser, resumeer om krigens forløb, ogmere bløde nyheder om livet blandt ofre i Bagdad, soldater ved fronten eller historier om krigen setgennem irakere i Danmarks øjne. Der var desuden baggrundshistorier om forløbet op til krigsudbruddet,nyhedsanalyser om de internationale magtforholds fremtid efter krigen og portrætter afcentrale inden- og udenrigspolitiske figurer. Endvidere blev der på baggrund af krigen lavet diverseopinionsundersøgelser, som førte til nyhedshistorier om de politiske strømninger i den danske befolkning,som igen førte til nyhedsanalyser om hvilke konsekvenser, krigen kunne tænkes at få for37